Jørgen bor alene på forladt ø: - Jeg har den bedste isolationsplads

På øgruppen Hirsholmene følger den 77-årige eneboer Jørgen Nielsen coronakrisen på afstand

- Lige nu med den sygdom vil jeg helst være fri for at skulle ind og rende blandt alle mulige andre, siger 77-årige Jørgen Nielsen. Foto: Aleksander Klug
- Lige nu med den sygdom vil jeg helst være fri for at skulle ind og rende blandt alle mulige andre, siger 77-årige Jørgen Nielsen. Foto: Aleksander Klug

Coronavirus har lukket Danmark ned. Vi skal blive hjemme og kun se de allernærmeste. Nogle er i isolation eller karantæne.

For de fleste er det uvant, men for 77-årige Jørgen Nielsen er det hverdag.

Han bor på den lille øgruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn. Og han bor der helt alene.

- Jeg har jo nok den bedste isolationsplads i landet, siger han med et grin til Ekstra Bladet.

Postbåden sejler om sommeren turister til Hirsholmene. Om vinteren er det mest Jørgen, der benytter den. Foto: Aleksander Klug
Postbåden sejler om sommeren turister til Hirsholmene. Om vinteren er det mest Jørgen, der benytter den. Foto: Aleksander Klug
 

I vinterhalvåret sejler postbåden hver 14. dag, men i år skulle den på værft og have ny motor. Det betød to måneder helt uden andre mennesker.

- Jeg har været alene siden december, men nu begynder der da så småt at sejle folk herover, fortæller han.

- Så var det bare ud
Vores panik over at være alene - eller sammen hver for sig, som statsministeren formulerer det igen og igen - giver han ikke meget for.

- Jeg forstår ikke, hvorfor folk hyler.

- Man skal nok være født til at være alene, men det handler jo i bund og grund om, at lave de samme gøremål, som man plejer, mener eneboeren.

Han følger med i nyhederne og forstår ikke helt alle vores problemer under coronakrisen.

- Da jeg var dreng, var der da ikke alle mulige eksperter til at fortælle, hvordan man kan underholde sine børn. Dengang fik vi korte bukser og gummistøvler på, så snart det blev forår, og så var det bare ud.

Spritter hænderne og halsen
Det med at komme ud kan vi voksne også godt lære noget af, hvis vi keder os, mener Jørgen.

- Jeg er priviligeret, det ved jeg godt. Hvis du bor midt på stenbroen, er det nok ikke nemt, indrømmer han, men har alligevel et forslag til indendørs aktiviteter.

- Jeg laver noget god mad til mig selv. Der er jo alverdens opskrifter på nettet, så det er lettere end nogensinde at kaste sig ud i noget, man aldrig har prøvet før.

Jørgens gode råd mod kedsomhed

 

Selvom man er helt alene, kan man sagtens få tiden til at gå, mener eneboeren Jørgen Nielsen.

  • Brug naturen. Gå en tur eller kig på fuglene gennem vinduet, hvis du ikke kan komme ud.
  • Aktiver dig selv og tænk på noget andet end corona. Hør radio, se TV eller gå på nettet.
  • Grib knoglen og ring til familiemedlemmer eller venner.
  • Lær noget nyt. Find fx en opskrift på noget mad, du har aldrig har prøvet at lave før.
  • Få nogle rutiner og lav de gøremål, som du plejer.

Hele vinteren har han været mutters alene, men nu er enkelte lystsejlere kommet til. Et par af dem drikker han en fyraftensdrink med - på behørig afstand naturligvis.

- Vi spritter hænderne og så spritter vi halsen. Så kan vi nok holde det corona på afstand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Var sidst i supermarkedet før jul

- Jeg har heldigvis både sprit nok til hænderne og til halsen herovre, forsikrer 77-årige Jørgen Nielsen. Foto: Aleksander Klug
- Jeg har heldigvis både sprit nok til hænderne og til halsen herovre, forsikrer 77-årige Jørgen Nielsen. Foto: Aleksander Klug
 

De fleste danskere kan lære en del af 77-årige Jørgen Nielsen, når det kommer til at undgå menneskemængderne i supermarkedet, og købe ind til mange dage af gangen.

- Jeg købte ind før jul, og jeg har stadig meget mad tilbage, men jeg er da begyndt at kunne se bunden på kummefryseren, griner han.

Køb ind til flere måneder

 

Uanset om man skal i coronakarentæne eller man bor på en øde ø, gælder det om at have mad nok. Det ved eneboeren Jørgen Nielsen, der her giver dig sine bedste fif til at købe ind til flere måneder.

  • Fyld fryseren med kød og køb nødproviant som grøntsager på dåse og masser af tørre ting som havregryn og ris
  • Brug tørgær til at bage dit eget brød - så går der også tid med det
  • Mange laktosefri mejeriprodukter har lang holdbarhed - og smager bedre end klassisk langtidsholdbar mælk
  • Lav store portioner, når du laver mad og frys resten ned
  • Brug nettet til at finde opskrifter med de ingredienser, du nu har ved hånden - måske lærer du også noget nyt

I alt har eneboeren på Hirsholmene tre frysere, der blev fyldt godt op til vinteren tilbage i december.

- Jeg havde travlt med trillebøren frem og tilbage mellem havnen og huset, og jeg måtte nærmest stå og hoppe på fryseren for at få den lukket.

Vil ikke på sygehuset nu
Og Jørgen har ikke tænkt sig at tage på indkøbstur igen, mens coronaen raser. Så hellere tænke ud af boksen med de madvarer, han nu har.

Det er dog ikke sikkert, at han helt kan slippe for en tur til fastlandet, for han skal snart tjekkes for den kræftsygdom, han blev ramt af for et par år siden. Han håber det bliver udskudt.

- Jeg skal til kontrol 28. april på sygehuset i Aalborg. Jeg er ikke meget for, at skulle rende rundt derinde, hvis jeg kan være fri.

Engang boede der over 200 mennesker på Hirsholmene. I dag er Jørgen Nielsen, 77, den sidste fastboende på øgruppen. Foto: Aleksander Klug Tæt på Forladt ø: Jørgen er den eneste tilbage

Plus Stort galleri: Kom med til eneboerens forladte ø

7 kommentarer
Vis kommentarer