Johanna købte sko i H&M: Fik kæmpe chok

Svenske Johanna havde ikke lige regnet med, at der kunne gemme sig en kanyle i de nye sko

Johanna ønsker nu at advare andre efter sin oplevelse. Foto: Privat
Johanna ønsker nu at advare andre efter sin oplevelse. Foto: Privat

Det var noget af en bizar oplevelse, da 35-årige Johanna Carlsson fra Sverige skulle prøve sine nyindkøbte sko fra tøjgiganten H&M.

Netop som hun stak foden ned i den nye lærredssko mærkede hun nemlig en pludselig smerte.

Da hun så ned og opdagede, at det var en kanyle, der lå i skoen, fik den svenske kvinde noget af et chok.

Det skriver Aftonbladet.

- Jeg blev så chokeret. Jeg stod bare og stirrede på kanylen, som lå der, og jeg tænkte: 'Hvad var det, der lige skete', siger hun til det svenske medie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kanylen, som Johanna fandt i skoen. Foto: Privat
Kanylen, som Johanna fandt i skoen. Foto: Privat
 

Hun valgte derefter at gå ind i butikken igen og snakkede med personalet, der tilkaldte butikschefen.

- Så kom chokket. Jeg var urolig for, om jeg var blevet smittet af nogle sygdomme, der måske kunne være på kanylen.

Vil gerne advare
Hun har efterfølgende politianmeldt episoden. Hun vil gerne advare andre og huske dem på, at de skal huske at være opmærksomme.

- Det er en yderst forstyrret person, der har gjort det her. Jeg håber, at ingen andre kommer til at opleve det her, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skoene som Johanna købte. Foto: Privat
Skoene som Johanna købte. Foto: Privat
 

Hos H&M har man allerede undskyldt for episoden.

'Vi ser meget alvorligt på hændelsen, og vi føler op på vores interne sikkerhedsrutine, når det kommer til rapportering og opfølgning med den berørte butik, forsikring og andre involverede parter. Butikken har politianmeldt hændelsen, og vi kan derfor ikke komme med yderligere kommentarer lige nu', lød det fra Amanda Larsson, der er pressekontakt i H&M Sverige.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere