'John Doe' afslørede magtfulde skattesvindlere verden over: - Mit liv er i fare

Whistlebloweren bag det historiske læk af dokumenter i Panama Papers-sagen, frygter for sit liv

Ekstra Bladets journalist og data- ekspert, Heine Jørgensen, gik tidligere i dag i dybden med sagen. Se med her

Det seneste døgn har omkring 100 internationale medier rullet verdenshistoriens største læk af dokumenter ud i en række storstilede historier.

De mange dokumenter fra det Panama baserede advokatfirma Mossack Fonseca afslører, hvordan flere af verdens mest magtfulde og betydningsfulde personer har skjult milliarder af kroner i skattely i Panama via snedige virksomhedskonstruktioner.

Det er sket efter en ukendt person har lækket omkring 11.5 millioner dokumenter til den tyske avis Süddeutche Zeitung, der har valgt at dele den enorme mængde informationer med omkring 100 udvalgte medier verden over.

Men det har langt fra været uden konsekvenser for den ukendte whistleblower bag lækagen.

I en video, hvor avisen beskriver processen bag den store afsløring, fortæller journalisterne bag, hvor paranoid og bange whistlebloweren er. Han satte derfor en række betingelser op før, han lækkede dokumenterne til avisen.

Blandt betingelserne var, at al kommunikation skulle foregå krypteret, samtidig med, at whistlebloweren aldrig ville mødes ansigt til ansigt med journalisterne.

- Der er en række betingelser. Mit liv er i fare, skrev whistlebloweren, der blot kaldes John Doe.

Ifølge Süddeutsche Zeitungs journalist, der har ført kontakten med John Doe, er whistleblowerens begrundelse for lækagen, at han ønsker 'den rådne forretning skal høre op.'

Magtelite og kendisser involveret med Panama-firma

Ruslands præsident, Vladimir Putin
Den for verden ukendte russiske cellist og dirigent Sergei Roldugin er en af de personer, der ejer flere selskaber i skattely, afslører dokumenterne.

Men selv om Roldugin er en nærmest ukendt russer, er hans bedste ven en af de mest berygtede personer i verden – nemlig den russiske præsident, Vladimir Putin, og han er desuden gudfar til Putins datter Maria.

Ifølge det engelske medie The Guardian kan mere end to milliarder dollars (13 mia. kr.) ledes lige til den russiske præsident, selv om Vladimir Putins navn ikke står noget sted i de lækkede dokumenter.

Vladimir Putin er dog ikke den eneste siddende statsleder, der kan lækkes til dokumenterne.  Den syriske præsident, Bashar al-Assad, den kinesiske Xi Jinping, Ukraines Petro Poroshenko, den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson og den saudiske Kong Salman står alle i advokatfirmaets dokumenter. Tilsammen skulle de have mange, mange milliarder dollars skjult i den panamerikanske skatteparadis.

Argentineren mener angiveligt ikke, at der er hold i anklagerne. (Foto: AP)

Fodboldstjernen, Lionel Messi
Den lille argentinske troldmand Lionel Messi nøjes åbenbart ikke kun med at trylle på fodboldbanen. Ifølge de lækkede dokumenter skjule han også have 'tryllet' millioner af dollars ned i skattely.

Sammen med sin far har Messi selskabet Mega Star Enterprises i netop Panama, og derfor er han hevet frem i denne sag, hvor også den tidligere topspiller og nuværende UEFA-præsident Michel Platini også nævnes sammen med den tidligere topangriber Marcelo Salas.

Messi skulle dog angiveligt nægte anklagerne. Ifølge den spanske sportsavis Mundo Deportivo forbereder familien Messi derfor i første omgang en udtalelse, der bliver offentliggjort senere i dag, og dernæst retslige tiltag mod de to spanske medier, der bragte sammenhængen.

Jackie Chan har tjent millioner af dollars på at tæske sine modstandere i Hollywood. Flere af de millioner skulle være endt i skattely. (Foto: AP)

Filmstjernen, Jackie Chan
Den hårdtslående kampsports-ekspert Jackie Chan har ifølge flere medier mindst seks selskaber, der er oprettet gennem Mossack Fonseca i Panama. Skuespilleren har endnu ikke kommenteret, hvorfor han har benyttet det omstridte advokatfirma.

Rigmændene
Når man skeler ned gennem listen, er der ingen tvivl om, at det er de samfundsborgere med flest gryn i lommen, som figurerer på Mossack Fonsecas lister. 29 milliardærer, som figurerer på Forbes' liste over de 500 rigeste skulle angiveligt have benytte firmaet. Der er dog endnu ikke sluppet nogle af rigmændenes navne ud i offentligheden.

Adgang til Panama-papirer

Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at undersøge de 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama i skattely-skandalen.

Dokumenterne er lækket til 109 medier fra 76 lande i organisationen International Consortium of Investigative Journalists, hvor Ekstra Bladet ikke er medlem.

Danmarks Radio og Politiken er medlem af organisationen, og de har som de eneste danske medier haft mulighed for at undersøge omfang og kontekst for en dansk kobling til den internationale skattely-skandale.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere