Johnson sætter mundbind og karantæne ind mod ny variant

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, varsler skærpede coronaregler for at standse den nye variant

Boris Johnson varsler briterne om, at coronarestriktioner strammes på grund af den nye variant, der er fundet i Sydafrika, og som nu spreder sig. Foto: Hollie Adams/Ritzau Scanpix
Boris Johnson varsler briterne om, at coronarestriktioner strammes på grund af den nye variant, der er fundet i Sydafrika, og som nu spreder sig. Foto: Hollie Adams/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Storbritannien strammer coronareglerne med mundbind og karantæne på grund af den nye coronavariant Omikron.

Det siger Boris Johnson, den britiske premierminister, på en pressekonference lørdag aften.

Der er fundet to tilfælde af smitten i Storbritannien.

Den britiske sundhedschef, Chris Whitty, siger, at antallet af smittede med den nye variant ventes at stige i de næste par dage.

Premierministeren siger, at personer, der mistænkes for at være smittet med varianten, skal isolere sig i 10 dage. Det gælder, uanset om man er vaccineret.

Der skal igen bruges mundbind i butikker og i den offentlige trafik, skriver BBC. Disse regler vil blive gennemgået igen om tre uger.

Rejsende til Storbritannien vil også mærke stramningen.

- Vi må gøre mere og indføre et mere omfattende sæt regler af test for personer, der kommer til Storbritannien fra resten af verden, siger Boris Johnson.

- Enhver, der ankommer, skal inden afslutningen på dag to i Storbritannien tage en pcr-test og isolere sig, indtil resultatet foreligger.

Det er dog fortsat uklart, hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

Chris Whitty siger, at der er en mulighed for, at varianten til en vis grad kan snige sig uden om vaccinebeskyttelsen.

Men han siger også, at selv om den måske er i stand til at smitte vaccinerede, hvad vi ikke ved endnu, så kan vaccinationer måske være nok til at undgå alvorlig sygdom og død.

Men det er ikke surt det hele.

Boris Johnson siger, at han er sikker på, at julen i år bliver langt bedre end julen i fjor, da der var langt hårdere restriktioner end i øjeblikket i Storbritannien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.