Jonas mistede sin græsslåmaskine: Lokalsamfundet samlede 7295 kroner ind til en ny

Jonas Poss Pedersen er spastiker og bruger blandt andet græsslåningen til at styrke sin motorik

Jonas Poss Pedersen har i langt størstedelen af 14 år på bostedet koglerne været go to-guy, når det omhandlede græsslåning. Foto: Kenneth Tanzer/Lokalavisen Egedal
Jonas Poss Pedersen har i langt størstedelen af 14 år på bostedet koglerne været go to-guy, når det omhandlede græsslåning. Foto: Kenneth Tanzer/Lokalavisen Egedal

Den 36-årig Jonas Poss Pedersen fra Jyllinge fik sig en positiv overraskelse, efter en indsamling fra lokale medborgere har doneret ham en græsslåmaskine til 7295 kroner.

Det skriver Lokalavisen Egedal.

Jonas Poss Pedersen er født som spastiker og er derfor beboer på et bosted i Jyllinge ved navn Koglerne. Men på trods af sine fysiske udfordringer har han alligevel været bostedets go to-guy, når det omhandlede græsslåning - og sådan har det været i langt størstedelen af hans 14 år på stedet.

Det er dog ikke kun for at trimme de grønne egne omkring bostedet, at Jonas Poss Pedersen elsker at slå græs.

- Jeg bruger det både til at få motion og styrke min motorik. Derudover synes jeg, det er vigtigt at hjælpe til, hvor man kan. Og når man er færdig, er man godt tilfreds med sig selv, og det giver bare en helt speciel tilfredsstillelse, fortæller han.

Derfor var det en noget dårlig overraskelse, da Jonas Poss Pedersen opdagede, at hans græsslåmaskine var gået i stykker.

- Det var jeg jo selvfølgelig ærgerlig over. Jeg lavede et opslag på en lokal Facebook-side. Jeg spurgte, om der var nogen, der lå inde med en brugt græsslåmaskine, man kunne købe til en billig mønt, fortæller den 36-årige.

4760 kroner på 12 timer
En af personerne, der så Jonas Poss Pedersens opslag var Ann Regitze Thorup Rasmussen. Hun havde ikke selv en græsslåmaskine, hun kunne sælge til Jonas Poss Pedersen, men hun tog et initiativ, der skulle vise sig at være en smule bedre end en brugt maskine.

- Jeg har lidt en forkærlighed for 'skæve eksistenser'. Derfor startede jeg med at tilbyde ham 1000 kroner som et tilskud til en ny græsslåmaskine. Der var flere inde på gruppen, der foreslog, om vi ikke bare skulle lave en indsamling i stedet - så det gjorde jeg, fortæller hun.

Ann Regitze Thorup Rasmussen lagde selv de 1000 kroner i indsamlingen, og derefter gik det stærkt.

- Jeg startede indsamlingen omkring klokken 21.30. Inden jeg gik i seng, var der allerede doneret 2900 kroner, og da jeg vågnede op morgenen efter, var der 3700 kroner. Det gik simpelthen så stærkt, fortæller hun.

Efter blot 12 timer, var beløbet nået op på svimlende 4760 kroner fra 31 Jyllinge-borgere. Derefter valgte hun at lukke indsamlingen, da hun mente, at der var samlet nok til, at han kunne få sig en glimrende græsslåmaskine.

Den store opbakning til indsamlingen, mener Ann Regitze Thorup Rasmussen, er et godt billede på det lokale samfund omkring Jyllinge.

- Vi har bare et lokalsamfund, hvor man hjælper hinanden. Når folk kalder, er hjælpen på vej. Og det er ligegyldigt, om det er tale om oversvømmelser, eller om nogen giver kaffe og kage, fortæller hun.

Som at give et barn ti gaver på én gang
En anden, der støttede op omkring indsamlingen, var Ulrik Jakobsen - han hjalp dog til på en lidt anden måde.

Han er nemlig indehaver af en lokal forretning ved navn Egedal Maskin Center. I forretningen kan man få alt fra motorsave til plæneklippere - men også græsslåmaskiner.

Derfor var 45-årige Ulrik Jakobsen ikke i tvivl om, hvordan han skulle støtte op om indsamlingen, da han hørte om den.

- Jeg tænkte, at han skulle da have en af vores græsslåmaskiner. Jeg synes, det er så vigtigt at støtte op omkring folk, der gerne vil hjælpe til - også selvom de har skavanker, fortæller indehaveren.

Ulrik Jakobsen valgte at godtgøre de sidste 2535 kroner og sponserede en 7295 kroner dyr græsslåmaskine til Jonas Poss Pedersen.

- Jeg synes, det er fedt at kunne hjælpe et andet menneske og støtte en god sag. Derudover vil jeg meget hellere støtte en person fra lokalsamfundet, som jeg kan se i øjnene, frem for at donere nogle penge til et abstrakt formål, fortæller Ulrik Jakobsen.

Jonas Poss Pedersen (Yderst til høre) fik mandag sin nye græsslåmaskine. Til venstre ses Ann Regitze Thorup Rasmussen og i midten ses Ulrik Jakobsen. Foto: Kenneth Tanzer/Lokalavisen Egedal
Jonas Poss Pedersen (Yderst til høre) fik mandag sin nye græsslåmaskine. Til venstre ses Ann Regitze Thorup Rasmussen og i midten ses Ulrik Jakobsen. Foto: Kenneth Tanzer/Lokalavisen Egedal
 

Som at give et barn ti gaver på én gang
Og det blev også en kendsgerning, at Jonas Poss Pedersen fik sin 'Combi 50 SQ Stiga-græsslåmaskine' i mandags. En gave, der har betydet meget for Ulrik Jakobsen at give.

- Jeg blev simpelthen så utrolig glad, da jeg så ham tage imod maskinen. Det var som at give et barn ti gaver på én gang - han havde julelys i øjnene, fortæller han.

Men det har også været en gave, der har betydet meget at modtage.

- Jeg har været helt overvældet over den opbakning, som indsamlingen har fået. Jeg ville bare have haft en brugt græsslåmaskine, men nu står jeg med en helt ny, professionel en. Det er virkelig fantastisk, fortæller en tydelig rørt Jonas Poss Pedersen.

- Det viser bare, hvor godt sammenhold vi har her i byen - det er helt fantastisk.

Jonas Poss Pedersen har dog ikke fået luftet den splinternye græsslåmaskine endnu. Men han fortæller til Ekstra Bladet, at han torsdag eftermiddag skal ud at snakke med en lokal boligforening om at slå græsset på deres arealer også.

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere