Jord er forsvundet under togskinner

Midtjyske togpassagerer forsinkes af dæmningsskred mellem Laven og Svejbæk

Et skred i en dæmning får konsekvenser for togtrafikken mellem Herning og Aarhus tirsdag. Skinnerne er ikke til at køre på, siger Banedanmark ifølge TV Midtvest.

Dæmningsskreddet er mandag sket mellem Laven og Svejbæk ved Silkeborg, oplyser en vagthavende trafikleder i Banedanmark.

- Vi har haft en sporvagt til at kigge på det, og han kunne konstatere, at skinnerne ikke var til at køre på, siger trafikleder Karsten Nielsen ifølge TV Midtvest.

Problemet blev opdaget mandag aften, og Arriva, som kører på strækningen, har indsat busser, som kører mellem Laven og Silkeborg.

Men jordskreddet har også haft betydning for togtrafikken på strækningen mellem Herning og Skjern, melder Arriva.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere