Det er blot fire år siden, at 46-årige Judy Meiniche blev sexmisbrugt og knivdræbt på bostedet Blåkærgård ved Viborg.
Dengang lovede myndighederne, at sikkerheden skulle prioriteres, så lignende tragedier ikke kunne ske igen.
Judy passede bare sit arbejde: Sexmisbrugt og dræbt
28 initiativer til at forbedre sikkerheden på bostedet blev gennemført, men i dag kan Fagbladet FOA afsløre, at vold og trusler mod personalet nu igen i stigning. Og problemet er generelt på flere af landets bosteder.
Tillidsmand: Færre ansatte - voldsommere beboere
Udviklingen er sket, mens antallet af fuldtidsstillinger siden året for drabet, 2012, er faldet fra 40 til 38.
I samme periode er antallet af helårspladser vokset fra 17,1 til 19,8:
- Det harmonerer jo ikke, at vi har fået flere beboere, og nogle af dem også er voldsommere, og så at vi bliver færre og færre medarbejdere, siger Tine Jespersen, der er tillidsrepræsentant på Blåkærgård, til fagbladet.
Simons kone blev stukket ihjel på jobbet: - Det kan ske igen
I Region Midtjylland vurderer man ifølge en aktindsigt, at 'selvom der ikke opgøres på beboere, vides det, at hovedparten kan henføres til en enkelt beboer, der flyttede ind på Blåkærgård i 2016'.
Vred enkemand: Judy blev svigtet
Politiker: Udfordring at få ting til at gå op
En af de ansvarlige politikere i Region Midtjylland, der driver bostedet, erkender, at udviklingen skyldes en presset økonomi:
- Det er et driftsområde, der skal være selvfinansierende gennem den betaling, vi får fra kommunerne.
- Hele det område er under pres, fordi de gerne vil have mere men billigere, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i Region Midtjylland, til Fagbladet FOA.
- Er det ikke paradoksalt, at der efter drabet er færre hænder til flere, tunge beboere?
- Jo, det synspunkt kan jeg godt følge, men det er en udvikling, der er sket på grund af den økonomiske situation.
Kommune om knivdræbte Vivi: Det var hendes egen skyld
Socialborgmester beklager nu: Vi skal ikke spekulere i Vivis død
- Kan man forestille sig, at I er med til at skabe rammerne for et farligere arbejdsmiljø?
- Jeg ved omkring sikkerheden, at det ligger mig og det politiske udvalg meget dybt, at sikkerheden skal være optimal, og at man hele tiden gennemgår de procedurer, man har dernede. Men jo, det kan være en udfordring at få de ting til at gå op.
- Hvad vil der ske, hvis I sagde til kommunerne, at det koster det, det koster, at have deres borgere på Blåkærgård?
- Når kommunerne kommer med de her ønsker til besparelser, så er det jo også, fordi de er trængt økonomisk. Det er jo ikke, fordi de vil gøre noget dårligere for deres borgere.
- Det er da klart, at de også overvejer, om de her kan gøre det billigere i eget regi. Kan de det, så trækker de borgerne hjem, siger Henrik Gottlieb Hansen til fagbladet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.