Julebutik åbner på eksklusiv adresse

Julebutikken Det Gamle Apotek slog dørene op 28. september midt på strøget i København. Siden er kunderne strømmet til for at købe julekager og gaver til pakkekalenderen

Tina Sylvester, som er butikchef i Det Gamle Apotek på Strøget i København, sidder her i det området af butikken, hun kalder årets trend: retrojul. Foto: Olivia Loftlund
Tina Sylvester, som er butikchef i Det Gamle Apotek på Strøget i København, sidder her i det området af butikken, hun kalder årets trend: retrojul. Foto: Olivia Loftlund

Mens de fleste danskere tæller dagene til efterårsferien eller tænker over, hvordan årets halloween-græskar skal skæres, venter andre i spænding på, at gaderne fyldes med julesalmer og julelys.

Er man en af dem, der ikke kan vente til at julefreden lægger sig, kan man passende besøge den nyåbnede butik Det Gamle Apotek.

For en uge siden slog julebutikken Det Gamle Apotek dørene op på en af Københavns dyreste adresser, og det er den første af fire julebutikker, de åbner i indre København i løbet af de kommende måneder.

- Fra dag et, hvor vi åbnede det her univers, har der været kunder i biksen. Vi havde den vildeste weekend, da vi åbnede. Det gik klart over forventningerne, siger butikschefen Tina Sylvester til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Julebutikken har juglekugler i alverdens farver og former. Foto: Olivia Loftlund
Julebutikken har juglekugler i alverdens farver og former. Foto: Olivia Loftlund
 

For Tina Sylvester viser strømmen af kunder, at selvom der stadig er tre måneder til jul, giver det mening at åbne butikken allerede nu.

- Måske er der mange, der tænker 'åh, nej, ikke jul allerede'. Men reelt tror jeg, at det er rødkålen og brunkagerne, der står i dagligvarebutikkerne, hvor vi kommer hver dag, vi ikke gider. Her kan man vælge julen til, siger hun.

Så kan du ikke vente til jul, så frygt ej. Det Gamle Apotek har allerede alt, hvad hjertet begærer af julekugler, nisser og kalenderlys på hylderne, og planen er, at der skal sælges julegrej hele året rundt i København.

Artiklen fortsætter under billedet:

Butikschef Tina Sylvester er uddannet blomsterdekoratør. Hun ser det som hendes kald i livet af arbejde med dekoration. Foto: Olivia Loftlund
Butikschef Tina Sylvester er uddannet blomsterdekoratør. Hun ser det som hendes kald i livet af arbejde med dekoration. Foto: Olivia Loftlund
 

Bliver aldrig træt af jul
- Nu' det juuuuul, synger Shu-Bi-Dua over højtalerne i forretningen, og man glemmer helt for en stund, at det regner udenfor, og at oktober måned først lige er begyndt.

Tina Sylvester, der også står for den daglige drift af Det Gamle Apoteks butik i Tønder, har arbejdet med juledekoration i 15 år, og hun tror aldrig, hun bliver træt af jul.

- Jeg bliver ikke træt af hverken pynten, ræset eller julemaden, fortæller hun, mens hun viser rundt i butikken, der rummer alt fra traditionel julepynt, de fleste forbinder med klassisk jul, til det sortiment, der går under navnet 'cool christmas'.

Artiklen fortsætter under billedet:

I Det Gamle Apotek er der juledekorationer for enhver smag. I den del af forretningen, der hedder 'cool christmas', er de traditionelle julefarver skiftet ud med hvid, sølv og grå. Foto: Olivia Loftlund
I Det Gamle Apotek er der juledekorationer for enhver smag. I den del af forretningen, der hedder 'cool christmas', er de traditionelle julefarver skiftet ud med hvid, sølv og grå. Foto: Olivia Loftlund
 

For fem år siden måtte hun og ejerne af Det Gamle Apotek ringe dørklokker i forsøget på at finde lokaler til julepynten. Men i dag ringer storcentrene og loyale kunder til dem allerede om sommeren for at høre, hvor i landet de slår dørene op med deres næste pop-up-butik.

- Vi havde en uge til at bygge butikken op, og før vi overhovedet havde åbnet, var der personer, som bankede næsen på ruden og spurgte, hvornår vi åbnede, siger butikschefen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Alt, der bliver solgt i forretningen, har de selv designet og udviklet. Foto: Olivia Loftlund
Alt, der bliver solgt i forretningen, har de selv designet og udviklet. Foto: Olivia Loftlund
 

Turisterne elsker dansk jul
Butikken myldrer med kunder, der på tysk, kinesisk, norsk og russisk begejstret snakker med hinanden om det hav af juledekorationer, der er indenfor butikkens døre.

Turisterne køber især de mere klassiske juledekorationer som tinsoldater eller juleteen med markatet 'Hyggete', som de forbinder med Danmark, siger Tina Sylvester. Og julen i Danmark er også noget helt særligt, synes hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

På vejen op til anden etage i Det Gamle Apotek på Strøget sidder en lang række nisser. Foto: Olivia Loftlund
På vejen op til anden etage i Det Gamle Apotek på Strøget sidder en lang række nisser. Foto: Olivia Loftlund
 

- Jeg tror, det er julen, der binder os danskere sammen. Vi har juletræet, de fire lys, vi tænder til advent, og det skal helst være i rødt og hvidt. Vi bliver så nationale, når det bliver jul, siger hun.

En af turisterne, der besøgte Det Gamle Apotek på Strøget, er Elva Trygtvadottif fra Island, som blev draget af butikkens vinduer ud til gaden, der bugner af honningkager og juleservietter.

Artiklen fortsætter under billedet:

Elva Trygtvadottif fra Island elsker jul, og skal ind og se, hvad Det Gamle Apotek byder på. Foto: Olivia Loftlund
Elva Trygtvadottif fra Island elsker jul, og skal ind og se, hvad Det Gamle Apotek byder på. Foto: Olivia Loftlund

- Det er skønt. Jeg elsker jul, så derfor skal jeg ind og se, hvad de har. Jeg pynter op til jul, som mange andre med et juletræ og det, der hører til. Vi har dog mange forskellige farver, vi bruger til at dekorerer med, siger hun.

Lang tid til jul
Samme jule-begejstring har svenske Anna Soslund, der også pynter op med juletræ og juglekugler til jul.

- Det var en fed butik. Jeg kan godt lide alle juletingene. Måske er det lidt skørt at købe juledekorationer nu. Men hvorfor ikke? Der er lang tid til jul, men man kan jo stadig købe noget her og tage det med hjem.

Artiklen fortsætter under billedet:

Anna Soslund fra Sverige elsker jul og har altid juletræ. Foto: Olivia Loftlund
Anna Soslund fra Sverige elsker jul og har altid juletræ. Foto: Olivia Loftlund
 

En turist, der er kommet hele vejen fra Kina til København, er Hong Li Bo, som også skulle forbi Det Gamle Apotek.

- Det er en meget fantastisk butik med mange forskellige dekorationer. I Kina fejrer vi også jul, men der handler det mest om at give gaver og at drikke.

Artiklen fortsætter under billedet:

Hong Li Bo fra Kina har julelys i øjnene, når han fortæller om Det Gamle Apotek. Foto: Olivia Loftlund
Hong Li Bo fra Kina har julelys i øjnene, når han fortæller om Det Gamle Apotek. Foto: Olivia Loftlund
 

Selvom Tina Sylvester plejer at holde dansk jul, står der for en gangs skyld jul i Thailand øverst på ønskelisten i år. Men som hun siger, så får hun rigeligt med jul de næste tre måneder.

Er en julekop med dit navn på ønskelisten? Så kan den med høj sandsynlighed findes i Det Gamle Apotek på Strøget. Foto: Olivia Loftlund
Er en julekop med dit navn på ønskelisten? Så kan den med høj sandsynlighed findes i Det Gamle Apotek på Strøget. Foto: Olivia Loftlund
 

1 af 10 Julebutikken har julekugler i alverdens farver og former. Foto: Olivia Loftlund
2 af 10 Butikschef Tina Sylvester er uddannet blomsterdekoratør. Hun ser det som hendes kald i livet at arbejde med dekoration. Foto: Olivia Loftlund
3 af 10 I Det Gamle Apotek er der juledekorationer for enhver smag. I den del af forretningen, der hedder 'cool christmas', er de traditionelle julefarver skiftet ud med hvid, sølv og grå. Foto: Olivia Loftlund
4 af 10 Alt, der bliver solgt i forretningen, har Det Gamle Apotek selv designet og udviklet. Foto: Olivia Loftlund
5 af 10 På vejen op til anden etage i Det Gamle Apotek på Strøget sidder en lang række nisser. Foto: Olivia Loftlund
6 af 10 Er en julekop med dit navn på ønskelisten? Så kan den med høj sandsynlighed findes i Det Gamle Apotek på Strøget. Foto: Olivia Loftlund
7 af 10 Elva Trygtvadottif fra Island elsker jul, og skal ind og se, hvad Det Gamle Apotek byder på. Foto: Olivia Loftlund
8 af 10 Anna Soslund fra Sverige elsker jul og har altid juletræ. Foto: Olivia Loftlund
9 af 10 Hong Li Bo fra Kina har julelys i øjnene, når han fortæller om Det Gamle Apotek. Foto: Olivia Loftlund
10 af 10 Tina Sylvester, som er butikchef i Det Gamle Apotek på Strøget i København, sidder her i det området af butikken, hun kalder årets trend: retrojul. Foto: Olivia Loftlund
34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere