Julefrokoster aflyses på stribe

En lang række virksomheder er i fuld gang med at aflyse årets julefrokost

Hvis man er til kinddans med sin kollega, bliver man skuffet i år. Flere virksomheder aflyser årets julefrokost. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Hvis man er til kinddans med sin kollega, bliver man skuffet i år. Flere virksomheder aflyser årets julefrokost. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Mens BaneDanmark, DSB og Novo Nordisk nu bekræfter over for Ekstra Bladet, at årets julefrokoster er aflyst, overvejer Pandora og Danske Bank, hvorvidt deres julefrokost skal aflyses. Imens har Jysk planlagt en række små fester i stedet for en stor.

Det står klart, efter Ekstra Bladet har lavet en rundringning til en række virksomheder.

DSB har knap 7000 medarbejdere, der ikke kommer til julefrokost i år.

Artiklen fortsætter ...

DSB aflyser julefrokosten. Arkivfoto: Jonas Olufson
DSB aflyser julefrokosten. Arkivfoto: Jonas Olufson
 

- Det tager noget tid at planlægge en julefrokost, og derfor har vi taget beslutningen nu.

- Baggrunden er, at vi er en del af den kritiske infrastruktur, og derfor synes vi ikke, at det er smart, at vi samler så mange mennesker samme sted, når vi kan se, hvordan udviklingen er med corona, siger Tine Moe Svendsen, HR-direktør, DSB.

Normalt har medarbejderne i DSB også været inviteret i biografen, men det er i år aflyst af, at alle i stedet får fire biografbilletter.

Overvejer
BaneDanmark bekræfter ligeledes, at årets julefrokost er aflyst, ligesom Novo Nordisk har aflyst deres.

Artiklen fortsætter ...

Pandora vil ikke afvise, at årets julefrokost aflyses. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Pandora vil ikke afvise, at årets julefrokost aflyses. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
 

I Danske Bank overvejer man lige nu situationen. Det samme gælder Alm. Brand og Pandora.

- Det er klart, at vi sidder og kigger på, hvad der er passende, men vi har endnu ikke truffet en beslutning. Det er helt naturligt, at vi kigger på, om det er rigtigt at samle så mange. Der er en sandsynlighed for, at vi vælger at aflyse. I givet fald ville vi finde på noget andet for at sikre et godt arbejdsmiljø, siger Mads Twomey-Madsen, kommunikationsdirektør, Pandora.

I Jysk er årets store fest afløst af en række små fester, fortæller kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen.

- Vores årsfest er en stor ting, hvor vi samler alle medarbejdere med partnere i Odense. Det har vi vurderet, at vi ikke kan i år. I stedet får hver enkelt butik eller afdeling et budget, som de kan afholde en fest for. Og det er for medarbejdere og deres partnere, siger han og fortsætter:

Op til 500
- Det bliver helt anderledes, og der er nok mange, som vil savne den store fest, men det kan jo ikke lade sig gøre at samle 1500-2000 medarbejdere.

Og netop idéen med at samle færre medarbejdere er i tråd med de aktuelle retningslinjer fra Sunhedsstyrelsen. Af pjecen 'Private fejringer og arrangementer' fremgår følgende:

'Antallet afhænger bl.a. af, om deltagerne i det væsentlige sidder ned, således at det til sådanne arrangementer er lovligt at samles op til 500 personer. Det er desuden angivet, at der i lokaler, hvortil der er offentlig adgang, og hvor deltagere i det væsentlige sidder ned, må tillades adgang for 1 deltager mv. pr. 2 kvm gulvareal. Hvis deltagerne ikke i det væsentlige sidder ned, må der tillades adgang for 1 person pr. 4 kvm.'

Sundhedsstyrelsen ønsker dog ikke at komme med anbefalinger til julefrokoster på nuværende tidspunkt.

1 af 2 Novo Nordisk er blandt de virksomheder, der aflyser årets julefrokost. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2 af 2 Hvis man er til kinddans med sin kollega, bliver man skuffet i år. Flere virksomheder aflyser årets julefrokost. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
110 kommentarer
Vis kommentarer