Julegave-mysterium løst: Åbnede pakke fra ekskæreste efter 47 år

Canadiske Adrian Pearce blev droppet af sin ungdomskæreste kort før jul i 1971 og har gemt hendes gave lige siden

I 47 år gemte Adrian den lille pakke fra ekskæresten. Privatfoto
I 47 år gemte Adrian den lille pakke fra ekskæresten. Privatfoto

Der er løbet meget vand i åen, siden 17-årige Adrian Pearce i 1971 blev droppet af sin første rigtige kæreste,15-årige Vicki Allen, kort før jul.

Hans hjerte var knust, og Adrian glemte aldrig ekskæresten. Ej heller den julegave, som hun havde nået at forære ham, den dag hun sagde farvel. Han svor samme dag en højtidelig ed om, at han aldrig ville åbne pakken.

I de 47 år, der er gået, har den canadiske mand taget pakken frem hver eneste jul. De første mange år lagde Adrian pakken under træet, men da han blev gift, nedlagde hans kone forbud mod den aparte vane, og i stedet måtte han nøjes med at tage pakken frem fra skuffen hver jul og kigge vemodigt på den.

Adrian og Vicki som henholdsvis 17- og 15-årige. Privatfoto
Adrian og Vicki som henholdsvis 17- og 15-årige. Privatfoto
 

Sidste år i december blev den vemodige julehistorie fortalt i adskillige større canadiske medier og bredte sig til det meste af verden. Det førte til, at Adrian fik kontakt med Vicki via Facebook, og nu er det omsider blevet afsløret, hvad der gemte sig i den lille, firkantede pakke, som han havde gemt i så mange år.

Sidste torsdag mødtes Adrian og Vicki på en bar i St. Alta, og foran mere end hundrede mennesker blev pakken åbnet, men ikke før Vicki havde stukket lidt til sin gamle flamme.

- Jeg synes, det er lang tid at bære nag. Det er faktisk temmelig bekymrende. Men jeg er glad for, at han gjorde det, erklærede Vicki med et smil, før hun åbnede pakken og åbenbarede en lille bog med titlen 'Love is ...'.

Se pakken blive åbnet i dette tv-indslag - Klik her.

I årene, der gik, havde Vicki selv glemt alt om pakken, og hvad hun egentlig havde købt, men hun husker dog, hvorfor hun droppede sin kæreste kort før jul. Den dag, hun købte pakken, mødte hun en ung mand i indkøbscenteret, og de havde kysset.

Vicki og Adrian fik endelig åbnet pakken.
Vicki og Adrian fik endelig åbnet pakken.
 

Da det var Vicki, der åbnede pakken, holdt Adrian sit løfte til sig selv. Han fortalte i forbindelse med pakke-åbningen, at han også havde gemt den af sentimentale årsager:

- Pakken mindede mig om tider og forgangne dage, der var uskyldige. Dengang hvor fremtiden lå fuldstændig åben foran mig. Når jeg så på den hvert år, bragte det mig tilbage til dengang, jeg var 17 år gammel og uskyldig.

Adrians kone gennem 40 år, Victoria, forstod aldrig helt sin mand:

- Det var bare en ting, han nægtede at give slip på. Ligesom nogen gemmer deres yndlingsbamse fra deres barndom, forklarer hun til CBC News.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere