Juletræsfest for børn aflyst: Arrangør med opsang til forældrene

Bestyrelsen i Hatting IF har set sig nødsaget til at aflyse årets juletræsfest, fordi der ikke er nok frivillige til at hjælpe

Der bliver ikke nogen juletræsfest i Hatting, fordi der mangler frivillige. Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Der bliver ikke nogen juletræsfest i Hatting, fordi der mangler frivillige. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Det skulle have været en hyggelig eftermiddag i selskab med selveste julemanden, når Hattinghallen dannede rammen om den årlig juletræsfestival i den lille by Hatting ved Horsens.

Men den lokale idrætsforening i byen, der står for arrangement, meldte fredag morgen ud på facebook, at søndagens begivenhed var aflyst.

Det skriver Horsens Folkeblad.

- Udfordringen er den, at der ikke er nok frivillige, der har tilmeldt sig til at hjælpe med at afholde arrangementet. Vi havde søgt efter 20, men der er kun to, der har meldt sig, fortæller arrangør og bestyrelsesmedlem i Hatting IF, Line Læsøe til Ekstra Bladet.

Vil statuere et eksempel
Ifølge Line Læsøe har bestyrelsen besluttet at statuere et eksempel på den manglende opbakning fra lokalområdet ved at aflyse juletræsfesten

Det har ellers været en årelang tradition, at byens børn og deres forældre har stået i kø for at synge julen ind, og Line Læssøe har selv været med siden 1998. Det er da heller ikke blevet lige vel modtaget, at man bryder traditionen.

- Der er flere, der mener, at vi bare skulle have sagt og skrevet, at hvis vi ikke fik frivillige, så var vi nødt til at aflyse.

- Vi har en facebook-gruppe, hvor folk har kunnet tilmelde sig og tilkendegive, at de vil give en hånd med, når der er brug for det. Der er 70 medlemmer, men kun to har sagt, at de vil hjælpe, fortæller Line Læsøe.

Forældre må tage ansvar
Mange af de negative reaktioner går på, at det er synd for de børn, som havde glædet sig til juletræsfesten, og det er Line Læsøe sådan set ikke uenig i, men...:

-  ...de har også bare nogle forældre, der må se at komme ind i kampen og vågne op og forstå, at tingene ikke kommer af sig selv.

Ifølge Line Læsøe er aflysningen af søndagens juletræsfest et symptom på, at det går den forkerte vej med foreningslivet, men ved at statuere et eksempel, håber hun samtidig, at tendensen kan vendes.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en holdningsændring til, at vi er nødt til i ny og næ at give en hånd ekstra – eller bare give en hånd.

- En simpel opgave som at bage en kage og tage den under armen, når man skal til juletræsfest med sine børn, det er der ikke engang nogen, der har tilbudt, lyder det frustreret fra Line.

Vil ikke afvise, at juletræsfesten genopstår
Hvis hun havde håbet, at aflysningen havde fået lokalsamfundet til at træde til med en hjælpende hånd, så kan hun godt tro om igen.

- Er der nogen, der har trådt til, siden I aflyste?

- Nej, det er der da ikke, lyder det opgivende fra Line Læsøe, der dog ikke vil udelukke, at der kommer en juletræsfest i år:

- Hvis der kommer nogen og siger, at de gerne vil give en hånd med, så vil vi gøre alt i vores magt for, at vi kan holde en juletræsfest en anden dag i december.

- Det er ikke sådan, at vi sætter os tilbage med armene over kors og siger, at nu kan det aldrig mere blive til noget.

Frygter for foreningslivet
Line Læsøe frygter, at den manglende opbakning til idrætsforeningens arrangementer kan udvande foreningslivet, som vi kender det i dag.

- Konsekvensen af udviklingen kan blive, at man er nødt til at betale bestyrelsesmedlemmer, træner og instruktører en løn for at bruge deres tid, i stedet for at man betaler en godtgørelse, som man gør i dag.

- Hvis vi skal til det, så kommer kontingenterne til at være det dobbelte af, hvad er i dag, og så er der ikke noget, der hedder foreningsliv om fem år, slutter hun.

Kirsten Krüger ved et af langbordene på Nældebjerg Plejecenter. Sammen med andre ældre er hun dybt frustreret over lukningen af aktivitetscentret på adressen. Foto: Linda Johansen Politik Vrede ældre: De lukker vores andet hjem

Se også: Fattig mor og søn på 12 år alene juleaften: Simpelthen for ensomt

Per Hermansen med sønnen Tim på otte år og hunden Futte på et halvt år. Pers mor drak sig ihjel og døde, da han var 18 år, og hans far var syg i mange år, indtil han døde for syv år siden. Foto Tim Kildeborg Jensen Julehjælp - 28. nov. 2018 - kl. 16:10 Rigtige mænd græder nogle gange: Per har seks kroner til tant og fjas om måneden

1 af 4 Line Sælsøe er ked af, at forældrene til byens børn ikke er bedre til at bakke op om juletraditionen. Foto: Privat
2 af 4 Det har i mange år været en tradition, at julemanden kom på besøg i Hatting. Foto: Privat
3 af 4 Det er især de mindste, der har haft stor glæde af juletræsfesten, men også deres forældre og bedsteforældre har været velkommen. Foto: Privat
4 af 4 Der bliver ikke nogen juletræsfest i Hatting, fordi der mangler frivillige. Foto: Joachim Adrian/Polfoto
158 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere