Jura-professor: Jægerchef krænker Rathsacks rettigheder

Det kan meget vel være i strid med flere regler og konventioner, når chefen for Jægerkorpset offentligt går ud og forsvarer, at man har sendt fem ex-jægere i bad standing

Thomas Rathsack, Magnus Hansson, Erik B. Jørgensen, Rune Danielsen og . Indsat Lars Møller, som har skrevet bogen 'Jæger 200'.
Thomas Rathsack, Magnus Hansson, Erik B. Jørgensen, Rune Danielsen og . Indsat Lars Møller, som har skrevet bogen 'Jæger 200'.

- Det har store konsekvenser, hvis man ikke følger vores normer og kodeks, sagde chefen for Jægerkorpset oberstløjtnant Kåre Jakobsen i morges i Go' Morgen Danmark på TV2.

I udtalelsen står han dermed inde for, at portrætterne af tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og fire kolleger er blevet vendt i vanære, fordi de medvirker i tv-programmet 'Korpset' og har udgivet en bog.

Sanktionen med at sende tidligere ansatte i vanære kan meget vel være i strid med flere regler og konventioner, vurderer professor i jura Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

Thomas Rathsack, Magnus Hansson, Erik B. Jørgensen og Rune Krogh Danielsen er alle røget i bad standing i Jægerkorpset. Det samme er Lars Møller, indsat. Foto: TV2/Ole Vind Krimi Alt om dramaet i Jægerkorpset: Fem mand vanæret

Han har ikke set udsendelserne, men når almindelige mennesker gennemgår trænings-situationer, som ligner træning i elite-enheden, så har tilsvarende tidligere været vist i tv, og det afslører næppe hemmeligheder eller støder fremmede magter, mener han.

- Ud fra oplysningerne vil jeg vurdere, at chefens udtalelser er i strid med god forvaltningsskik. Selv om det er tidligere ansatte, så har sanktionerne også betydning for nuværende og fremtidige ansatte. Det synes den nuværende ledelse ikke at have for øje, siger professoren.

Se også: Rathsack bandlyst i Jægerkorpset

Se også: Rathsack bandlyst: Her er Jægerkorpsets svar

Forsvaret og det offentlige generelt har været plaget af en række sager, hvor de ansattes ytringsfrihed har været trådt under fode. Derfor understregede tidligere justitsminister Søren Pind(V) i sin regeringstid, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig, og det er vigtigt, at de indgår i debatten.

Det er heller ikke godt, når ledelsen af jægerkorpset går ind og sanktionerer tiltag ud fra en række uudtalte normer og et mere eller mindre udefineret kodeks. Det er formentlig en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fortæller Sten Schaumburg-Müller.

- Jeg vil mene, at 'vanære' er en sanktion, når den bakkes op af ledelsen, og det er en overtrædelse af Rathsacks rettigheder i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10, som skal sikre informations- og ytringsfrihed. 

Jægerchef har kun tid til Go' morgen Danmark

Ekstra Bladet har gennem tre dage forsøgt at få en kommentar fra Jægerkorpsets chef Kåre Jakobsen, men han har øjensynligt kun haft tid til at stille op til et interview i Go' Morgen Danmark fredag morgen. han er aldrig vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

35 kommentarer
Vis kommentarer