Justitsministeriet melder ud om dansk deltagelse i Ukraines it-hær

Flere hundredetusinder har meldt sig ind i gruppe for Ukraines digitale hær. Nu melder Justitsministeriet ud om lovgivningen for computerkyndige danskere, der vil i kamp for Ukraine

Efter stor efterspørgsel: Justitsministeriet klar med lovgivning om deltagelse i Ukraines it-hær. Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/Ritzau Scanpix
Efter stor efterspørgsel: Justitsministeriet klar med lovgivning om deltagelse i Ukraines it-hær. Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Nu kan it-kyndige danskere hjælpe Ukraine mod russiske angreb - direkte fra deres egen computer herhjemme.

Siden regeringen meldte ud, at danskere kunne deltage i krigen mellem Ukraine og Rusland, er interessen for dansk deltagelse i cyberkrig eksploderet.

Nu uddyber Justitsministeriet lovgivningen på området.

Personer, der opholder sig i Danmark, må lovligt deltage i aktioner, der afværger eller forsøger at forhindre russiske cyberangreb.

Du må dog ikke selv hacke eller lave angreb fra dansk jord.

Lovligt at udføre cyberangreb i både Ukraine og Rusland
Hvis du vil udføre angreb på Ukraine eller Rusland, skal du dog rejse ud af Danmark og melde dig til hæren.

- Hvis man deltager i den væbnede konflikt mellem Rusland og Ukraine som en del af de ukrainske (eller russiske) regulære styrker, vil man være at betragte som kombattant og dermed kunne foretage lovlige kamphandlinger, herunder offensive cyberangreb.

Det skriver Justitsministeriet til Ekstra Bladet i et skriftligt svar.

Vanvittige russiske hackerangreb
For første gang i verdenshistorien kæmper militæret også mod hinanden bag computerskærmene.

Danmark har tilbudt Ukraine hjælp til at forsvare sig mod hackerangreb, og USA og England sendte cybereksperter afsted allerede i december.  

Rusland har de seneste år gjort sig bemærket med sine mange hackerangreb, især mod Ukraine, men også Europa, USA og Asien.

Under det ukrainske præsidentvalg i 2014 blev ukrainske myndigheder og infrastruktur ramt af en bølge af cyberangreb. Formålet var at ændre udfaldet af præsidentvalget ved at forfalske computerstemmerne.

Og I 2015 lagde den russiske hackergruppe Sandworm et lokalt elnet ned og fjernede strøm og varme fra op mod 230.000 personer i det vestlige Ukraine. Angrebet foregik i minus 20 grader natten til juleaften og stod på i seks timer.

Ekspert i cyberkrig ved Forsvarsakademiet Mikkel Storm Jensen beskrivet  angrebet som 'et meget kompliceret angreb'. 

Millitært angreb mod Ukraine ramte Danmark
Virksomheder over hele verden blev i 2017 ramt af tusindvis af russiske hackerangreb. Angrebene låste virksomheders computersystemer, indtil de betalte en løsesum til de russiske bagmænd via kryptovalutaen Bitcoin. 

Det endte med at koste danske Mærsk mere end 300 millioner kroner at få rettet op på skaderne. 

Amerikanske og engelske myndigheder har efterfølgende sagt, at der var direkte forbindelse mellem angrebene og det russiske millitær.

Ved IUkraine-krigens start forudså og frygtede myndigheder og eksperter, at Ukraine ville blive bekæmpet en sværm af cyberangreb.

- Rusland har i mange år vist stor vilje til at lave grove cyberangreb på Ukraine. Nu er der krig, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, men der er alligevel rapporteret færre angreb end forventent.

Mikkel Storm Jensen fortæller, at de russiske hackerangreb stadig står på, men når større ting såsom at lukke for strømmen i hele byer eller slukke for kommunikationen blandt civile i Ukraine ikke er sket, så er det enten, fordi Rusland ikke kan, eller fordi de ikke vil. 

- Rusland kan have en interesse i at holde kommunikationen i Ukraine åben for befolkningen, fordi information spreder panik. Ofte er det også billigere at sende missiler ind, hvis man ikke går så meget op i civile tab.

- Eller også er det, fordi Ukraine har været gode til at holde russiske angreb stangen. De er langt fremme digitalt, så det kan godt tænkes, siger Mikkel Storm Jensen.

Siden Ukraines viceministerpræsident skrev på Twitter, at de oprettede en Ukrainsk it-hær, har flere end 300.000 meldt sig til på informationstjenesten Telegram.

Her kan danskere også være med til at forsvare Ukraine - helt lovligt.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+