Jysk by hærget af hærværk: 'Blod bliver ikke glemt'

Det var noget af et chok, borgerne i Ulfborg vågnede op til

Uhyggelige beskeder var at finde rundt omkring i byen. Privatfoto
Uhyggelige beskeder var at finde rundt omkring i byen. Privatfoto

Overalt i byen var hærværket til at finde.

Mure var malet med rød skrift, skilte var overdænget med noget, der mindede om blod, og flere steder var kors og hundelorte at finde.

Værst var det gået ud over byens kirke, der havde fået overmalet hele sin ene mur med ordene 'Blod bliver ikke glemt'.

Blodlignende hærværk var at finde på flere byskilte. Privatfoto
Blodlignende hærværk var at finde på flere byskilte. Privatfoto
 

Og det gik da heller ikke ubemærket hen for borgerne i byen.

Flere har anmeldt hærværket, der menes at have tilknytning til sagerne om ulve i Danmark.

På flere af de kors, der var at finde rundt om i Ulfborg, stod der nemlig 'Hvil i fred MT', der er initialerne på 66-årige Mourits Troldtoft, der tidligere er blevet dømt til 40 dages fængsel for at dræbe en ulv.

Hundelorte var placeret ved flere af de anbragte kors. Privatfoto
Hundelorte var placeret ved flere af de anbragte kors. Privatfoto

Mulig trusselssag
Hans søn Steffen Troldtoft har til TV2 udtalt, at man prøver at få et polititilhold med den person, der står bag korsene.

Nogen er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Det her er ikke bare én, der har tabt sutten. Han har tabt sutten helt ind i naboens have, siger Steffen Troldtoft til mediet.

Beskederne på de mange kors har været så voldsomme, at politiet nu er ved at undersøge, om de skal gøre det til en trusselssag.

Det fortæller vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz til Ekstra Bladet.

- Vi vurderer lige nu, om det skal behandles som en trusselssag. Lige nu er vi i gang med at dokumentere alt, hvad der er sket derude, og vi skal også have talt med de mennesker, vi mener, der er interessante i sagen.

De mange kors gjorde sønnen til den omtalte meget bekymret. Privatfoto
De mange kors gjorde sønnen til den omtalte meget bekymret. Privatfoto

Førstegangs-hærværk
En mand har på de sociale medier taget ansvaret for hærværket og kalder sig selv for en viking.

Ifølge Morten Bujakewitz er han da også en af dem, som politiet meget gerne vil snakke med.

- Men vi skal stadig lige have styr på al dokumentation.

Det er ifølge ham første gang, at der har været den slags hærværk i byen, og det er sådan, sagen behandles lige nu.

Sagen kommer, efter at det for nylig blev annonceret, at seks nye ulveunger var blevet født i Danmark.

339 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere