Jysk by ramt af strømsvigt

Store dele af Hobro er lige nu uden strøm

OPDATERET: Presseansvarlig for elselskabet Verdo Nils Johansen oplyser til Ekstra Bladet, at strømmen nu er kommet tilbage i Hobro, og at det formentlig var en graveskade, der var årsag til strømsvigtet. Der foretages en teknisk undersøgelse tirsdag.

Presseansvarlig for elselskabet Verdo Nils Johansen fortæller til Ekstra Bladet, at store dele af den jyske by Hobro er ramt af strømsvigt.

- En større del af Hobro er ramt af strømsvigt. Der er fejl på et højspændingskabel. Vi regner med, at problemet er løst omkring 22.30, siger han til Ekstra Bladet.

Nils Johansen siger, at der ikke er strømsvigt andre steder end i Hobro, og at han på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse om årsagen til strømsvigtet, og hvor mange kunder der er berørt.

Nordjyllands Politi har skrevet på deres Twitter-profil, at elselskabet arbejder på sagen.

14 kommentarer
Vis kommentarer