Jysk købstad ramt af butiksdød: - Vi ser en by, der bløder

Adskillige butikker har været nødt til at dreje nøglen om i Randers midtby, og det mener politiker Mogens Nyholm, at der er en bestemt grund til

Det står efterhånden sløjt til med handelslivet i Randers midtby. Her ses Torvegade i 2008. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen
Det står efterhånden sløjt til med handelslivet i Randers midtby. Her ses Torvegade i 2008. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen

Nøgler er blevet drejet om på stribe, og de mange tomme butikker i Randers midtby står nu efterladt med et 'til leje skilt' på vinduerne.

- Man bliver lidt ked af det, fordi at man kan se, at ens by dør ud. Alting bliver flyttet udenfor, og det er ikke der, det skal være. Det skal være herinde, siger Kitty Bach fra Randers til TV2 ØSTJYLLAND.

Storcenteret stjæler kunderne 
Mogens Nyholm deler hendes bekymring.

- Købstæder med en midtby er stærkere handelsbyer, end købstæder hvis midtby en dag forsvinder. Vi må sige, at det desværre visner hernede. Så jeg er ked af det, når jeg ser alle de butikker, der er lukket, siger medlem af udviklingsvalget for Mogens Nyholm (Rad.V.).

På tyve år er omsætningen i midtbyen faldet med 800 millioner kroner. Til gengæld er den steget med 700 millioner i storcenteret.

- Storcenteret er alt for stort i forhold til Randers by og kommunens størrelse, og det er derfor, at vi ser en by, der bløder, mener Mogens Nyholm.

Med 160 butikker er Rødovre Centrum Danmarks største storcenter. Foto: Ritzau scanpix Erhvervsnyheder - 30. aug. 2018 - kl. 08:48 Danmarks største storcenter sat til salg

Det er Anders Buhl-Christensen (V) ikke enig med ham i.

- Den diskussion har vi haft i mange år. Vi tror ikke, at vi redder midtbyen ved at begrænse nogle andre muligheder. Nu står vi ude ved Bilka, som er åbnet for to måneder siden, så de forretninger der er lukket i Randers har ikke noget med Bilka at gøre, siger byrådsmedlem i Randers Kommune Anders Buhl-Christensen (V).

Der må handles 
Ifølge Mogens Nyholm kræver det handling, hvis Randers fortsat skal have et strøg med butikker.

- Selvfølgelig har Bilka været med til at forstærke en effekt, der måske var der lidt i forvejen. Hvis vi vil have en handelsby, Randers med et strøg, så skal vi have et byråd, der tør, vil og indser, at vi er nødt til handle hernede.

Se også: Bliver Danmarks største: JYSK har overtaget Aldi'en og åbner med 'vild' nyhed

Anders Buhl-Christensen er enig i, at der skal fokus på midtbyen.

- Jeg tror, at vi skal have fokus på midtbyen. Senest har vi åbnet en legeplads i midtbyen, som skal være med til at gøre det attraktivt for børnefamilier at handle i midtbyen, siger han.

Marc Wahlstedt Madsen, som bor i Randers, mener, at folk flytter væk fra Randers, når der ikke sker noget i midtbyen, og butikkerne lukker på stribe.

- Der sker ikke så meget her. Der er ikke så meget gang i den. Jeg kan godt lide, hvis der sker noget hele tiden. Det gør, at der kommer flere og til andre byer, og folk de flytter fra Randers, det er ikke godt for Randers’ ry, siger Marc Wahlstedt Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Se også: Vilde planer godkendt: Kæmpe shoppingcenter bliver endnu større

351 kommentarer
Vis kommentarer