Jyske Banks overskud styrt dykker

Sure finansmarkeder og større nedskrivninger spiste af Jyske Banks overskud i 2018

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Lavere indtægter og større nedskrivninger kostede penge for Jyske Bank i 2018, der må se overskuddet gå tilbage.

Banken kommer ud af 2018 med et overskud på 2,5 milliarder kroner, hvilket er et fald fra 3,1 milliarder kroner året før. Det oplyser banken i sit årsregnskab.

2018 var et hårdt på de finansielle markeder. Det har betydet, at Jyske Bank ikke har tjent helt så mange penge på at handle med værdipapirer og få kundernes formuer til at vokse som tidligere.

Desuden har banken haft nedskrivninger - altså tab på udlån - på næsten 0,5 milliarder kroner.

Langt størstedelen af nedskrivningerne er dog teknik, da der er kommet nye regnskabsregler sidste år.

Men i 2017 var posten markant bedre, da Jyske Bank rent faktisk fik en gevinst på nedskrivningerne på knap 0,5 milliarder kroner.

Det skyldtes, at penge, som tidligere var afsat til tab, blev ført tilbage, fordi kundernes økonomiske situation var blevet forbedret.

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere