Kåret som helt: Mohammed reddede kvinde, der fik tæsk med jernrør

20-årige Mohammed har fået et diplom af politiet for sin heltegerning sidste år

Her kan du se Mohammad Ahmad. (Video: Philip Davali)
Følg Samfund

Sent om aftenen den 16. september 2014 kørte den dengang 19-årige Mohammed Ahmad fra Helsingør i sin bil ad Nordvej, da han pludselig fik øje på noget, der fik alarmklokkerne til at ringe.

En mand stod hen over en kvinde, som lå forsvarsløst ned på asfalten. Hun blev trykket hårdt ned mod asfalten, og i hænderne havde manden et jernrør, som han tildelte hende gentagne hårde slag i hovedet med.

Syvårig dreng redder lillebror fra druknedøden

- Det så meget dramatisk ud. Der kom meget blod ud af hendes hoved. Hendes ansigt var helt fyldt med blod, siger Mohammed Ahmed til Ekstra Bladet.

Mohammed Ahmad har netop modtaget et heltediplom af Nordsjællands Politi for sin gerning sidste efterår. I alt 27 helte får hvert år overrakt en pengepræmie på 2000 kroner, et lamineret diplom og en kuglepen for at have ydet en ekstra heltemodig indsats, der har hjulpet politikredsen med deres arbejde.

Far reddede tre piger ud af flammehav på lystbåd

Da den 19-årige mand fik øje på det uhyggelige optrin midt på gaden, var han ikke et sekund i tvivl om, hvad han skulle stille op. Mohammed Ahmad løb hen til manden, som tydeligvis var stærkt beruset, og vristede jernrøret ud af hænderne på ham. I samme nu kom den unge helsingoraners far også til, og holdt den fulde mand tilbage, indtil politiet og ambulancen dukkede op. Imens talte Mohammed Ahmad med den forslåede kvinde, for at holde hende ved bevidsthed, til redderne kunne tage over.

Folk satte livet på spil: Spædbørn reddet op fra skinnerne

Den nu 20 år gamle mand kalder det ’en god følelse’ at have modtaget et diplom fra politiet, som en anerkendelse af hans gerning. Men for ham var det helt naturligt at handle, som han gjorde.

- Jeg tænkte ikke særlig meget over det. Jeg skulle bare have ham væk, siger Mohammed Ahmed til Ekstra Bladet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+