Kæde indtager Danmark: Vil gerne åbne 15 restauranter

Finske Classis Pizza Restaurant har allerede gjort sit indtog i Danmark, og nu vil finnerne også sætte sig tungt på pizza-Danmark

Sådan ser en pizza fra den finske restaurant ud. Foto: Classic Pizza Restaurant
Sådan ser en pizza fra den finske restaurant ud. Foto: Classic Pizza Restaurant

Finnerne kommer, finnerne kommer.

Sådan må de danske pizzarestauranter efterhånden tænke, når de hører om ejeren af Classic Pizza Restaurants planer i Danmark.

Ifølge Berlingske Business var Merja Rahkola-Toivanen i København tirsdag, hvor hun besøgte den nyåbnede restaurant i Frederiksberg Centret.

Og der er planer om mange flere.

I juni åbner de en restaurant i Magasin, og ifølge Merja Rahkola-Toivanen er yderligere syv-otte restauranter af samme type på vej til Danmark. I forvejen ligger der en restaurant i Aarhus.

- Vi er ikke bare en pizzarestaurant. Vi serverer hverdagsluksus. Servicen og lokationer er vigtigere end antallet af restauranter, siger Merja Rakhola-Toivanen til Berlingske og tilføjer, at hvis der er 15 gode lokationer i Danmark, så åbner de 15 restauranter.

Og hvad er det for en størrelse?

Classic Pizza Restaurant åbnede for første gang i feriebyen Hanko i Finland i 1996, og de har en helt klar filosofi. Kvalitetspizza og vin til at skylle det ned med.

- Classic Pizza Restaurant er baseret på traditioner, men vi søger samtidig at forny vore tilbud til kunderne.

-  Vi er ikke bare endnu et pizza-sted. Vi har forpligtet os til at skabe en komplet oplevelse for vore kunder; i et behageligt miljø, med en venlig service, en stilfuld menu samt lækker mad og drikke – med andre ord, en god oplevelse, lyder det på deres hjemmeside.

I Finland ligger 15 restauranter, mens der ud over Danmark også er planer om en ny restaurant i Finland.

En pizza her koster mellem 95 og 210 kroner.

Rasmus Kofoed var i 2017 den eneste kok, der kunne bryste sig af tre michelinstjerner. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix Tæt på Fra stjerneregn til guldregn: Det tjener de danske Michelin-restauranter

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen