Kæmpe brøler til eksamen for 260 elever

Aalborg Universitet kom ved en fejl til at udlevere rettevejledningen til 260 elever, der torsdag var til eksamen. Nu må de lave en ny opgave

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En eksamen kan få selv de dygtigste '12-tals elever' til at ryste i bukserne, men det var ikke tilfældet torsdag morgen, da 260 studerende på erhvervsøkonomi-studiet gjorde sig klar til at blive testet i erhversjura.

Ved en fejl havde Aalborg Universitet nemlig givet dem alle svar på forhånd.

Det fortæller prodekan Malene Gram til Ekstra Bladet.

- Der er sket det, at vi har udleveret rettevejledningen sammen med opgaven. Det er en menneskelig fejl, og vi er selvfølgelig enormt kede af det, siger Malene Gram til Ekstra Bladet.

Nogle kvikke elever opdagede fejlen med det samme, og så var der ingen vej tilbage. Det hele måtte aflyses.

- Det er virkelig en uheldig situation. Vi skynder os naturligvis at lave en ny opgave, som vi håber, vi kan have klar inden sommerferien. Det her må naturligvis ikke ske, så vi skal også have skærpet proceduren fremadrettet, siger hun til Ekstra Bladet.

Prodekanen er ikke klar over, hvad der helt præcist er gået galt, men på en eller anden måde er dokumentet smuttet ind blandt opgaverne.

De 260 elever på andet semester i erhvervsøkonomi var samlet til eksamen i erhvervsjura, men måtte alle 260 gå skuffede hjem.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere