Kæmpe drama: Kommuner i millionstrid

Det kan koste vestjyderne dyrt, når en 160 millioner kroner dyr kedel skal kasseres

Et fjernvarme projekt til 1,6 milliarder kan komme til at koste vestjyderne dyrt. Foto: Din Forsyning
Et fjernvarme projekt til 1,6 milliarder kan komme til at koste vestjyderne dyrt. Foto: Din Forsyning
Følg Samfund

Det kan blive endnu dyre at være vestjyde i de kommende vintermåneder. 

En strid mellem Din Forsyning og en finsk leverandør kan nemlig koste de vestjyske skatteydere dyrt på varmeregningen.

'Din Forsyning' oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at de er nødsaget til at kassere en 160 millioner dyr kedel, der er købt og allerede installeret på Esbjerg havn.

160 millioner
'Din forsyning' ejes af Esbjerg- og Varde kommune og er kommunernes multiforsyningsselskab, som både står for affald, genbrug, drikkevand, fjernvarme og spildevand.

I oktober 2020 påbegyndte 'Din forsyning' et nyt og bæredygtig fjernvarmebyggeri på havnen i Esbjerg, som hurtigt blev døbt 'Fremtiden Fjernvarme'.

Men den nye, 160 millioner dyre kedel, som er en af nøglespillerne i projektet, har angiveligt været så fyldt med fejl og mangler, at den nu efter lang tids diskussion endeligt er blevet kasseret - trods den allerede var installeret.

Leverandøren af kedlen er det finske firma KPA Unicon.

Uenige
Ifølge 'Din Forsyning' har det ikke været muligt at finde en løsning med det internationale KPA Unicorn.

Nu stilles der krav til KPA for kompensation til færdiggørelse af byggeriet og de ekstraomkostninger, der kan ramme de 25.000 vestjyder på varmeregningen i 2023, når projektet ikke er færdig som planlagt.

- Den endelige opsigelse af kontrakten er landet hos KPA i går, og nu fremsætter vi en række krav mod virksomheden. Det handler blandt andet om det nye udbud på kedlen, om meromkostninger forbundet med færdiggørelse af kedelanlægget, samt ekstraomkostninger til projektering, projektledelse, montage og omkostninger til erstatningsbrændsel, siger Kenneth Jørgensen, som er projektchef på 'Fremtidens Fjernvarme' i pressemeddelelsen.

Selve kontrakten med den finske leverandør af kedlen står som nævnt i 160 millioner kroner, og sagen kan ende i en voldgift KPA Unicon ikke acceptere kravet.

Prisen for det samlede fjernvarmeprojekt er 1,6 milliarder.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind