Kæmpe efterspørgsel: - De troede det var et hackerangreb

Lørdag åbnede 'Børneloppens' seneste butik i Vanløse. Kæden er et mekka for børnefamilier på jagt efter billige og miljøvenlige lege- og børnetøj

Hvis der er noget, der kan give forældre lommesmerter, er det børne- og legetøj. Ikke alene kommer varerne med en heftig pris, men levetiden på dem er også ofte begrænset.

Det har man heldigvis fundet en løsning på i Vanløse.

Lørdag slog det populære koncept 'Børneloppen' dørene op for en ny butik i bydelen, og det blev fejret med alt fra kagemand til ansigtsmalere og en tryllekunster - og selvfølgelig masser af billigt second hand-legetøj.

- Vi håber folk vil tage godt imod os. Vi forventer en god dag med glade mennesker og høj stemning, lyder det fra Sofie Emilie Brandt, som sammen med Johanna Kiel Nielsen grundlagde konceptet for tre år siden.

- Modsat det der køb-og-smid-ud-samfund vi lever i normalt, kan folk komme her og få glæde af hinandens ting, tilføjer Johanna.

Butikken er kædens hidtil største, men ifølge grundlæggerne bliver det langt fra den sidste.

Sådan fungerer konceptet

Børnefamilier kan leje en stand i en af Børneloppens butikker og sælge ud af deres brugte børne- og legetøj.

Man fylder selv sin stand op med varer fra morgenstunden, men ellers skal man ikke løfte en finger - butikken står for salget.

Hjemmefra sofaen kan man over nettet følge med i, hvor mange af ens varer bliver solgt, men kæden anbefaler dog, at man kigger forbi i løbet af dagen.

Børneloppen udbetaler eventuel fortjeneste direkte på dit dankort. Kæden tager en kommission på 15 procent af det samlede salg.

Kilde: Børneloppen

'Børneloppens' to grundlæggere, Sofie Emilie Brandt og Johanna Kiel Nielsen. Foto: Henning Hjorth
'Børneloppens' to grundlæggere, Sofie Emilie Brandt og Johanna Kiel Nielsen. Foto: Henning Hjorth
 

Frygtede hackerangreb
Noget kunne tyde på, at Johanna og Sofie har fat i den lange ende med deres koncept. Når man træder ind i butikken, overdøves man med det samme af lyden fra hundredvis af børn i højt humør.

Mødrene trisser omkring og tager for sig fra de endeløse rækker af salgsstande, mens ungerne løber frit rundt og tager for sig af butikkens gratis tilbud til den søde tand - eller bliver forvandlet til alskens eksotiske dyr af ansigstmalerne.

Børneloppen selv dukkede også op til åbningen på sin nye butik - til stor glæde for de små. Foto: Henning Hjorth
Børneloppen selv dukkede også op til åbningen på sin nye butik - til stor glæde for de små. Foto: Henning Hjorth
 

- Der har faktisk været så stor efterspørgsel på stande, at QuickPay lukkede ned for betalingerne, fordi de troede, det var et hackerangreb, fortæller Sofie Emilie Brandt.

- Vi håber folk går herfra med et smil, selvom der er mange mennesker, siger Johanna Kiel Nielsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Folket: Smart, billigt og miljøvenligt

Ekstra Bladet har talt med flere af dagens fremmødte shoppere, og her er der bred opbakning til konceptet, som roses for at være miljørigtigt og godt for tegnebogen.

 

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Sandie Nielsen Andersen, 29 år, butikschef, Milas Nielsen Andersen, 3 år, børnehave og Lasse Nielsen, 27 år, studerende fra Vanløse

- Vi har købt en troldebog. Det har været hyggeligt, selvom vi fik lov til at stå i kø en hel time for ansigtsmalingen, siger Sandie Nielsen Andersen.

- De servicere jo med sodavand og slik til børnene, så det har været en positiv oplevelse - også for de små.

 

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Camilla Ferozi, 26 år, studerende på barsel, Ismaeel Ferozi, 3 år og Aisha Ferozi, 1 år fra Bellahøj

- Vi er ikke kommet efter noget specielt, men bare børneting generelt. Man bliver hurtigt inspireret herude. Vi er også kommet rigtig meget i deres butik i Valby, men det er lidt besværligt, når vi bor i Bellahøj, siger Camilla Ferozi.

- Vi har virkeligt glædet os til, de åbnede en butik her. Vi går fuldt ind for genbrug i familien.

 

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Yussef Benhaddouch, 29 år, SAS-medarbejder, Sophia Benhaddouch, 29 år, SAS-medarbejder, Elias Benhaddouch, 7 måneder og Celina Benhaddouch, 3 år fra Kokkedal

- Hustruen har en stand, så vi ville lige kigge forbi - nu har vi så stået i kø til ansigstmalingen den sidste halvanden time, siger Yussef Benhaddouch med et smil.

- Jeg har kendt konceptet, siden det startede, men det var først, da vi fik børn, vi begyndte at bruge det. Nyt børnetøj er altid dyrt, men det her er jo ligesom Den Blå Avis - bare mere fysisk. Jeg er faktisk ikke sikker på, hvad vi skal have, men hustruen render rundt et sted og svinger kortet.

 

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Mamona Sabir, 32 år, lufthavnsarbejder, og Lilly Sabir, 6 år, skoleelev fra Frederiksberg

- Vi er kommet for at finde noget genbrugstøj. Det går vi meget op i. Vi har lejet en stand om tre måneder, så vi også kan komme af med vores egen garderobe, fortæller Mamona Sabir.

- Vi synes recycling (genbrug, red.) er super vigtigt, så man ikke bare storforbruger af resurserne. Vi er kommet hos 'Børneloppen', siden de startede i Valby, og er rigtig glade for konceptet.

 

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Margrethe Riemenschneider, 56 år, daginstitutionsleder, Anne Riemenschneider, 28 år, på orlog og Elvira Riemenschneider, 9 måneder
- Dagens mål er at finde en billig flyverdragt, og så se stedet an, fortæller Anne Riemenschneider.

- Vi synes, at konceptet taler rigtigt godt ind i tiden. Det er en rigtig god idé. I stedet for at smide tingene væk, kan andre få glæde af det. Det er lige spot on, tilføjer Margrethe Riemenschneider.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere