Kæmpe 'gelébolde' svævede i vandet: Nu er mysteriet løst

Efter to år har forskerne endelig løst gåden om de mystiske gelébolde

For to år siden så dykkere langs Norges kyst flere meterstore 'gelébolde', der 'svævede' rundt i havet.

Geléboldene fik stor opmærksomhed i de norske medier i løbet af sommeren 2017 med både navnekonkurrencer og flere forskellige teorier om deres oprindelse.

Nu er svaret der endelig, skriver blandt andre NRK.

Sidste år bad Havforskningsinstituttet offentligheden om hjælp til at bekræfte deres teori om, at der formentlig var tale om blæksprutteæg. Dykkere, der stødte på de mystiske gelébolde, blev således opfordret til at skære et stykke af, hvis de så dem, og tage det med i land.

- Gentest viser, at det er æggemassen fra en sydlig kortfinnet tiarmet blæksprutte. Arten blev beskrevet af franskmanden Jean-Baptiste Verany i 1839, og det tog altså 180 år, før æggemassen blev bekræftet fundet i naturen, skriver Halldis Ringvold fra Sea Snack Norway - det norske informationscenter for biodiversitet - til NTB ifølge NRK.

Hun har stået i spidsen for projektet, hvor forskere ved hjælp af vævsprøver og observationer har identificeret de meget omtalte gelébolde.

- År 2019 har været det rene bolde-bonanza, for der er blevet observeret hele 19 gelébolde, siger Halldis Ringvold, som sammenligner tallet med de 27 observationer, der blev gjort mellem 2001 til 2017.

Boldene har oftest haft en diameter på omkring en meter, men kan faktisk blive op til to meter i diameter.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere