Kæmpe grafik: Sådan bliver Andreas' tur i rummet

Andreas Mogensen har onsdag morgen skrevet danmarkshistorie. Han er den første dansker i rummet

Andreas Mogensen og hans kolleger er i rummet, hvor de med 28.000 kilometer i timen kredser om jorden.

Den 400 kilometer lange rejse fra Baikonur-basen i Kasakhstan til den internationale rumstation, ISS, er tilbagelagt efter, at Andreas Mogensen og hans kolleger kasakheren Aidyn Aimbetov og russeren Sergej Volkovr omkring klokken otte lokal tid, klokken fire dansk tid, steg om bord på rumfartøjet Soyuz, hvor computersystemer og radio blev tændt - klar til opsendelse.

Den første sprinter
Hovedformålet med Andreas Mogensens mission er at udskifte det rumfartøj, der allerede er oppe på ISS. Et fartøj kan nemlig kun 'overleve' seks måneder i rummet, og derfor skal Andreas og co. sørge for, at de astronauter, der skal hjem næste år, har et skib at rejse hjem i.

Kroppen bliver presset til det yderste på rejsen til ISS, og derfor plejer astronauterne at få et par dage til at komme sig og tilpasse sig livet i vægtløs tilstand.

Andreas Mogensen til nyhedsbureauet AP om forberedelserne til sit livs færd.

Men det bliver der ikke tid til for Andreas Morgensen. Han skal gøre Den Europæiske Rumfartsorganisation klogere på, hvordan kroppen reagerer på de korte ture i rummet, så han skal i gang med at arbejde, så snart han lander.

Skal spise genbrugsmad
Andreas Mogensen skal lave forsøg og forskning i vægtløs tilstand, som skal hjælpe virksomheder med at udvikle ny teknologi til fremtidige rummissioner.

Han skal blandt andet teste genbrugsmad, som forskere fra Aarhus Universitet og DTU er i gang med at udvikle. De arbejder på et økosystem, hvor astronauternes afføring og kuldioxiden som de udånder, bruges til at dyrke planter, der kan omdannes til mad. Systemet skal bruges til lange rummissioner, hvor astronauterne er afhængige af, at producere mad undervejs. Andreas Mogensens opgave bliver at teste, om maden kan spises.

Du kan læse mere om alle forsøgene her

Livet på ISS
Rumstationen er i kredsløb om jorden, og flyver med en fart på 28.800 km/t. På den tid tager det kun halvanden time at rejse rundt om jorden, og det er godt nyt, hvis man synes at solopgange er romantiske. Astronauterne oplever nemlig 16 solopgange og solnedgange i døgnet.

Andreas Mogensen når altså at opleve 160 solnedgange på ISS, inden han svæver ud i et Soyez-rumskib igen og rejser tilbage til jorden.

Andreas Mogensen har forhåbentlig husket det lange rum-undertøj... (Video: Line Jensen)

18 kommentarer
Vis kommentarer