Kæmpe kø på motorvej

Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man skal ud på Østjyske Motorvej

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 17.45: Vejdirektoratet varsler ikke længere om kø eller spærrede veje.

Der er opstået en lang kø på Østjyske Motorvej fra Skærup mod Horsens mellem Vejle S og Vejle N.

Så skal man den vej, må man køre i ekstra god tid. Man kan nemlig forvente forlænget rejsetid på 25 minutter, skriver Vejdirektoratet.

- Jeg vil skyde på, at køen er mellem 3 og 4 kilometer, siger Brit Osted Nielsen, vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter.

Der er opstået kø på grund af en tidligere havareret lastbil i nødsporet på Vejlefjordbroen. Lastbilen er fjernet, og trafikken glider lige så stille og roligt igen.

Trafikken skulle gerne være normal sidst på eftermiddagen.

- Men køen er nok først helt afviklet efter myldretid mellem klokken 17.30 og klokken 18. For så længe, der er myldretid, kommer der flere og flere biler til køen, siger Brit Osted Nielsen.

Der har været kø på strækningen siden klokken 14.56, da lastbilen haverede.

Alvorligt uheld
På Frederiksundsmotorvejen på Sjælland er der mandag eftermiddag sket et uheld.

En motorcyklist er blevet påkørt af en personbil, oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har fået anmeldelsen klokken 16.25, så jeg har endnu ikke fået mere at vide fra min patrulje derude, end at en motorcyklist er blevet påkørt, siger vagtchef Brian Holm.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et 'alvorligt' færdelsuheld.

- Højre spor er spærret, og redning er på vej, skriver P4 Trafik på Twitter.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere