Kæmpe nedbrud: Hæveautomater og betalingskort virker ikke

Bankernes EDB Central har søndag tekniske problemer, hvilket rammer mange danskere

Der har været problemer med betalingskort og hæveautomater landet over siden tidlig søndag morgen. Foto: Thomas Borberg
Der har været problemer med betalingskort og hæveautomater landet over siden tidlig søndag morgen. Foto: Thomas Borberg

SENESTE: Ifølge BEC skulle problemerne nu være løst

Hvis du forgæves har forsøgt at betale med kort eller MobilePay søndag, er du ikke den eneste.

Bankernes EDB Central, BEC, oplyser i en pressemeddelelse, at der siden tidlig morgen har været tekniske problemer, hvilket rammer visse typer af betalingskort, hæveautomater og MobilePay.

Blandt andet Arbejdernes Landsbank, Nykredit og Spar Nords hæveautomater er ubrugelige. Derudover er betalingskort af typerne Visa Debit, Mastercard Debit og Akiliut også ramt, hvis kortet er fra en bank, der får leveret it fra BEC.

Listen over banker, der er kunder hos BEC, kan ses her.

Mobilepay virker heller ikke, hvis det er tilknyttet et af de ramte kort.

BEC forventer, at betalingskort igen kan bruges omkring klokken 15. Pengeautomaterne forventes dog først åbne i løbet af søndag aften.

SENESTE: Ifølge BEC skulle problemerne nu være løst

144 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere