Kæmpe-øgler hærger dansk turistmål: Formerer sig lynhurtigt

Varaner på op til to meter har indtaget bypark i Bangkok, og nu forsøger myndighederne at gribe ind

Følg Samfund

I nogle parker vralter ænder rundt langs søen. I andre parker kan man nyde synet af svaner, mens man går en tur eller soler sig.

I Bangkoks bypark, Lumpini, er det dog kæmpemæssige øgler, der dominerer parkens dyreliv.

Varanerne kan blive op til to meter lange, og det er da heller ikke de mindste af slagsen, der har indtaget parkens græsplæner og vandområder.

Makaber test: Krokodiller æder haj

De kæmpemæssige krybdyr har formeret sig så hurtigt, at de lokale myndigheder nu må gribe ind for at holde bestanden nede.

- Selvom de ikke angriber mennesker, laver de stor skade på landskabet, planter og blomster. Desuden er vi bekymrede for parkens mange motionisters sikkerhed, fortæller direktør for Institut for Miljø ved Bangkoks bystyre Suwanna Jungrungrueng til nyhedsbureauet AP.

Man falder over øglerne
Tirsdag greb parkarbejderne derfor reb, rygsække og snarer og fangede omkring 40 øgler, som alle var omkring to meter lange.

Selvom øglerne ikke er direkte farlige for mennesker, er flere af parkens besøgende alligevel kommet til skade på grund af de store firben.

Flere cyklister og løbere er nemlig faldet, fordi de ville undgå at træde på krybdyrene.

Myndighedernes plan er at flytte øglerne til returreservater rundt omkring i Thailand, hvor de kan leve i fred.

Se den svære indfangelse af de kæmpemæssige firben i klippet over artiklen

Hund tror krokodille er legetøj: Nu er den ædt  

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.