Kæmpe protest mod Macron

Op mod 40.000 demonstrerer mod Macron, der ikke vil tage afstand til karikaturtegninger af profeten Muhammed

Titusinder af mennesker er tirsdag på gaden i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. De demonstrerer mod Frankrig for i tegninger at besudle profeten Muhammed.

Folkemængden opfordrer til at boykotte franske varer. Demonstranterne brænder samtidig en figur af, som skal ligne præsident Emmanuel Macron.

Ifølge politiet i Bangladesh deltager 40.000 mennesker i demonstrationen i Dhaka, der er organiseret af et islamisk parti.

Halshugning
Præsident Macron har sagt, at han 'ikke vil tage afstand til karikaturtegningerne'. Udmeldingen sker, efter at en 47-årig skolelærer blev halshugget i en forstad til paris.

Skolelæreren underviste i ytringsfrihed og havde vist karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har efterfølgende sagt, at halshugningen var islamistisk terror.

- En borger er blevet dræbt i dag, fordi han var lærer, og fordi han underviste om ytringsfrihed, siger Macron nær den skole, hvor læreren blev dræbt tæt ved. Hele landet står bag vores lærere. Terrorister må ikke splitte Frankrig, sagde præsidenten efter drabet.

Boykotter Frankrig
Flere muslimske lande kræver nu boykot af Frankrig.

De seneste dage er franske varer flere steder i den arabiske verden taget væk fra butikkernes hylder.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har stillet sig i spidsen for en kampagne mod Frankrig. Han sagde i weekenden, at Macron burde 'mentalundersøges'.

Frankrigs ambassadør i Iran er tirsdag kaldt til udenrigsministeriet i Teheran for at modtage en reprimande. Det samme skete dagen før i Pakistan. Også fra Saudi-Arabien lyder der kritik.

- Kongedømmet Saudi-Arabien afviser ethvert forsøg på at sammenkæde islam med terrorisme, lyder det tirsdag i en erklæring fra Riyadh.

112 Fordømmer Muhammed-tegninger

Her ankommer den franske præsident Macron til gerningsstedet i forstaden til Paris. Foto: Ritzau Scanpix/CHARLES PLATIAU 112 Macron: 'Islamistisk terror'

768 kommentarer
Vis kommentarer