Kæmpe rotte fundet i Tivoli

En familie fik sig noget af et chok, da de onsdag aften besøgte Tivolis julemarked

Da en familie, der ønsker at være anonyme, onsdag aften gik sig en tur i Tivoli til julemarkedet, fik de sig en kæmpe overraskelse.

En rumsteren omkring et juletræ gjorde familien nysgerrig. Til sidst tog nysgerrigheden over.

- Så får vi mod til at løfte grenene og kan så se rotten. Det er jo ikke en lille én, siger familiefaderen.

I mellemtiden har en medarbejder også fået øje på rotten og tilkalder herefter assistance. Familien, der filmer rotten fortæller til Ekstra Bladets medarbejder, at i de 10 minutter, de var i området så de intet til personale, der skulle tage sig af rotten.

Herefter går familien videre uden at tage affære.

- Vi mener ikke det er vores pligt at fange den, siger familiefaderen.

Da Ekstra Bladet snakker med Tivolis, er der en god forklaring på, hvorfor der ikke skete noget umiddelbart efter fundet.

- Der er jo desværre ikke noget nyt i, at der findes rotter i København. Således kan vi heller ikke i Tivoli helt undgå problemet, lige meget hvor meget forebyggelse, vi iværksætter. Vi har nogle helt konkrete procedurer for, hvad vi gør, hvis uheldet er ude, herunder bl.a. en aftale med et eksternt professionelt firma, der rykker ud med de mest effektive foranstaltninger, skriver pressemedarbejder Charlotte Kany i en mail til Ekstra Bladet.

Kæmpe rotten, der blev set onsdag aften, skulle ifølge Charlotte Kany være lokaliseret og 'tilintetgjort'.

Ekstra Bladet er bekendt med familiefaderen identitet.

Du kan se kæmpe rotten i afspilleren i toppen af artiklen.

239 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere