Kæmpe skandale: Falske designerstole blev i årevis solgt på Lauritz.com

Østre Landsret har studeret 64 Eames-stole i en retssag om krænkelse af ophavsret

Der er Eames-stole som disse, der er blevet solgt på Lauritz.com. Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner
Der er Eames-stole som disse, der er blevet solgt på Lauritz.com. Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner

Et stort antal forfalskede Eames-stole blev solgt via auktionshjemmesiden Lauritz.com, fastslår Østre Landsret i en dom torsdag.

Selskabet Vitra Collections AG, der ejer rettighederne til designerstolene, skal derfor have 600.000 kroner i erstatning af tre personer og et firma, som stod for salget via auktionshusets portal.

Se også: Lauritz.com sælger falske diamanter

Salget af kopistole, der er af væsentlig ringere kvalitet end den ægte vare, har medført en såkaldt markedsforstyrrelse og har givet Vitra Collections et tab, konkluderer retten.

Oven i de 600.000 kroner skal de dømte betale godt 100.000 kroner i sagsomkostninger.

Undervejs i processen har dommerne fået forevist 64 stole, som var blevet returneret til Lauritz.com. Samtlige var kopier, hedder det.

Se også: Lauritz.com er blevet politianmeldt for salg af rejse

Gammel sag
I alt solgte de nu dømte omkring 1800 Eames-stole fra maj 2009 til april 2013.

Retten bemærker dog i dommen, at det ikke kan afvises, at en mindre del af de solgte stole har været originale.

For en stor dels vedkommende gælder det, at kun understellene har været ulovlige kopier.

Vitra Collections får af landsretten medhold i, at såvel varemærkeloven, ophavsretsloven samt markedsføringsloven er blevet krænket. Men selskabet får ikke fuldt ud medhold. Det havde fremsat krav om 1,5 millioner kroner.

En af de stævnede personer frifindes. Manden er gammel, og landsretten tror ikke, at han personligt var involveret i salget af de mange stole, selv om der var oprettet en konto i hans navn hos Lauritz.com.

Se også: Problemramte Lauritz.com finder ny topchef i mediebranchen

Problemer for Lauritz.com
Allerede i 2013 kunne DR afsløre, at der blev solgt Eames-stole på Lauritz.com, som kunderne frygtede var falske.

Dengang vurderede en møbelekspert, at kun én ud af de 76 stole, der var blevet solgt på auktionsportalen, var ægte, men det var Lauritz.com ikke enige i.

- Man skal kunne tro på Lauritz, man skal kunne tro på, at det, vi siger, er 100 procent korrekt. Det er også derfor, vi har vores 100 procent ægthedsgaranti. Så hvis vi tager fejl, så kan man altid få handlen tilbage og få sine penge tilbage, sagde den nu tidligere administrerende direktør, Mette Rode Sundstrøm dengang til DR.

Nu har Østre Landsret altså afsagt dom i sagen, hvori man vurderer, at stolene er forfalskede. Lauritz.com har ikke kommenteret dommen endnu. 

Se også: Lauritz.com skruede op for priserne - nu dykker salget

Se også: Stjålet maleri solgt på Lauritz.com til 74.000 kroner

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere