Kæmpe strejke vokser: Portører vil aflevere et tydeligt budskab

Portører fra hele Hovedstaden og Region Sjælland demonstrerer igennem byen

Flere og flere portører strejker i Danmark. Polfoto: Kirsten Fich Pedersen
Flere og flere portører strejker i Danmark. Polfoto: Kirsten Fich Pedersen

Siden torsdag har danske portører strejket i Region Sjælland og Hovedstaden.

Selvom det i snart fire dage har gået udover patienter, hvis operationer er blevet udskudt og aflyst, har portørerne her til morgen valgt at fortsætte arbejdsnedlæggelsen.

Efter morgenens faglige møde trådte portører fra hele hovedstaden og Region Sjælland op foran Rigshospitalet, hvor de startede en stor demonstration klokken 11.

- Portørerne vil marchere fra Rigshospitalet og op mod Dampfærdvej på Østerbro, hvor de vil demonstrere foran de Danske Regioner, siger Jens Anker, tillidsmand på Riget.

- De mener, at regionerne har brudt en aftale, så de håber at få et tydeligt budskab igennem med demonstrationen, siger han. 

Portørerne er vrede over, at Region Sjælland vil flytte portørerne over til en ny overenskomst, hvor de skal overgå til en serviceassistents arbejdsopgaver og uddannelse, hvis de vil beholde deres job.

Det mener portørerne er i mod den overenskomstaftale, de lavede med Regionen i 2015, hvor de blev lovet en erhvervsuddannelse specielt til portørerne. 

- Men imens de venter på portøruddannelsen, prøver regionerne at afvikle dem til en anden uddannelse og anden overenskomst imens, og det er de utilfredse med, siger Jens Anker.

Se også: Operationer bliver aflyst: Stor strejke rammer patienterne

Flere hospitaler stopper arbejdet
Efter morgenens faglige møde har flere portører valgt at nedlægge arbejdet.

Igår strejkede 200 portører fra Roskilde, Holbæk, Næstved, Nykøbing Falster og Slagelse. Og omkring 500 fra Rigshospitalet, Hvidovre, Frederiksberg og Bispebjerg.

I dag er strejken vokset, og yderligere to hospitaler i Hovedstadsområdet har også valgt at nedlægge arbejdet.

- I dag har portørerne på Gentofte og Herlev også valgt at strejke, siger Sten Vadgaard, Næstformand i portørernes fagforning FOA-1.

- De fleste skulle genoptage arbejdet til aftenvagten, men nogle fortsætter til i morgen.

På Rigshospitalets faglige møde valgte portørerne at nedlægge arbejdet i morges frem til i morgen tidlig klokken 9:15, hvor de vil holde et nyt møde.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere