Kæmpe succes i vanvids-ræs: Danskerne ligger nummer 1!

Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen har lagt sig i front i det farlige kapronings-ræs 'Talisker Whisky Atlantic Challenge'

De to danskere ligger i skrivende stund nummer et i løbet. Foto: Mads Vangsø

Det lugter allerede af dansk succes i det ekstremt hårde kapronings-ræs over Atlanten, 'Talisker Whisky Atlantic Challenge'.

Tidligere radiovært Mads Vangsø og kaptajn i hæren Lasse Wulff Hansen ligger nemlig i front i løbet, hvor man skal krydse Atlanten udelukkende ved at ro.

Kom med på rejsen

Gennem video, billeder og direkte gennemstillinger til og fra båden har du hver dag mulighed for at følge med i de oplevelser og udfordringer, Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen møder, når de helt alene og uden hjælpemidler forsøger at krydse Atlanterhavet i en robåd.

Se desuden HER, hvor danskerne befinder sig lige netop nu.

Vi følger dem op til, under og når de - hvis alt går, som det skal - kommer i mål på rejsen.

Løbet blev skudt i gang 12. december på La Gomera og slutter cirka 45 dage senere og mere end 5000 kilometer borte, på Antigua i Caribien.

Det har desværre ikke været muligt at få en forbindelse til de to danskere, men Race Director og CEO for løbet, Carsten Heron-Olsen, er meget optimistisk på teamets vegne.

Samfund - 5. dec. 2018 - kl. 16:53 Vanvidsprojekt: Sådan vil tidligere tv-vært og makker ro over Atlanten

- Lasse og Mads har klaret sig rigtig godt i 'Talisker Whisky Atlantic Challenge', siger han til Ekstra Bladet.

Samfund - 12. dec. 2018 - kl. 15:23 Rørende afsked: Her forlader kendt tv-vært familien

Faktisk så godt, at Carsten Heron-Olsen kan oplyse, at de to danskere i skrivende stund ligger nummer et i deres gruppe.


Godt for moral
Løbet forventes at vare cirka 45 dage, hvorfor det altså ikke er givet, at man slutter godt, fordi man ligger nummer et første dag.

Rejsen over Atlanten

Roerne ror hver to timer ad gangen og sover i to timer. Døgnet rundt på hele turen.

Hver roer har brug for at drikke op til ti liter vand i døgnet.

Havvand renses i en 'watermaker' og bliver derved til drikkevand.

En roer taber sig i snit 12 kilo på turen - Lasse Wulff Hansen har sandsynligvis tabt sig meget mere.

Flere mennesker har besteget Mount Everest end krydset et ocean i robåd.

På det dybeste punkt er Atlanterhavet 8,5 kilometer dybt.

Midt på Atlanten kan bølgerne blive op til seks meter høje.

To sikkerhedsbåde sejler med på turen, men skal dække hele løbet. Derfor kan det i visse tilfælde tage dem en uge at nå frem til en båd i problemer.

Ikke desto mindre fortæller Carsten Heron-Olsen, at de hold, der ligger godt fra start, oftest også slutter godt.

- Det betyder rigtig meget. Moralen er én ting, det er rigtig rart for dem, at de er kommet godt afsted, siger han.

27 hold a enten en, to, tre, fire eller fem deltagere dyster mod hinanden i løbet, som går fra La Gomera i øst til De Caribiske Øer i vest.


Samfund - 10. dec. 2018 - kl. 19:29 Se de ufattelige mængder: Derfor skal Mads og Lasse æde så meget

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere