Normalt koster et stykke tøj det samme, uanset om du køber det i small eller XXL. Men det har Walmart Canada valgt at lave helt om på.
Nu koster det nemlig ekstra, hvis du har lidt ekstra på sidebenene og skal have en stor størrelse.
Det skriver det canadiske medie CBC.
Mediet har været en tur i den lokale Walmart, hvor de mødte kunden Shannon Mozak, der af og til køber tøj, som er plus-size.
- Det er uacceptabelt.
- Det er ydmygende, mener kvinden.
Mand tabte 136 kilo: Men hans overskydende hud blev et helvede
Da hun skulle købe en jakke, valgte hun i stedet for at købe jakken som herre-model. Den kunne hun nemlig sagtens passe, og den var tilmed 25 kroner billigere.
Argumentet fra indkøbs-giganten lyder, at det angiveligt skulle være dyrere at producere de større stykker tøj, hvorfor de ser sig nødsaget til at skrue prisen i vejret.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Et eksempel som Ekstra Bladet har fundet på Walmarts egen hjemmeside viser, at et par yoga-bukser til kvinder i stor størrelse koster 20 kroner mere end et mindre par. Den eneste forskel på produkterne er størrelsen.