Kæmpe tabu brudt: Frimurernes ritualer afsløret

Logen kalder sig selv en religion, der også bruger okkulte symboler og besværgelser

Ekstra Bladets ansv. chefredaktør, Poul Madsen, introducerer her den seneste del af temaet om de danske frimurere.

SENESTE: Her er frimurernes reaktion

Efter mere end et års research kan Ekstra Bladet Søndag - med hjælp fra flere nuværende og tidligere frimurere - i detaljer afsløre, hvilke ritualer logens næsten 9000 danske medlemmer gennemfører bag dens ellers hermetisk lukkede døre.

Avisen har også fået adgang til manualer på tusindvis af sider, som brødrene nøje skal følge for at gå fra lærlinge til riddere.


- klik på dørene herover og læs mere om tre vigtige ritualer, som frimurerne skal igennem. OBS: Slå din adblocker fra hvis du vil se alt.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på de danske frimurere.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Regler for bukning
Dokumenterne og interviews med kilderne viser, at absolut intet er overladt til tilfældighederne. Som i en religiøs sekt har frimurerne regler for alt: Hvordan man bukker, hvor brødrene skal sidde, og hvad og hvornår de må sige og gøre noget.

Svarene på sidstnævnte afhænger af, hvilken rang man har. Alle under 3. af de i alt 11 grader er således blot ydmyge lærlinge, der hverken har tale- eller stemmeret under logens officielle møder.

Først når man kommer længere op i hierarkiet, frigives nye dele af historien om, hvad logen faktisk handler om. Her opdager frimurerne, at okkulte elementer som kranier, kister og skeletter blandes op med det, som brødrene selv kalder en religion.

Lederen - 16. nov. 2019 - kl. 21:57 Grænsende til hjernevask

Så omfattende er alene 'grundbogen' i ritualer, som frimurerne følger slavisk. Der findes en række andre manualer, der fylder hundredvis af sider. Foto: Tariq Mikkel Khan
Så omfattende er alene 'grundbogen' i ritualer, som frimurerne følger slavisk. Der findes en række andre manualer, der fylder hundredvis af sider. Foto: Tariq Mikkel Khan

Modelfoto: Olivia Loftlund Vagthund Afsløring: Her er frimurernes optagelsesritual

Vil ikke interviewes
Udadtil har ledelsen hos de danske frimurere ellers gang på gang fastholdt, at logen kan sammenlignes med en frimærkeklub. Og at der absolut ikke tales om religion. De mange papirer og interviews med logebrødrene afslører imidlertid en ganske anden sandhed.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med frimurerne, der via pressetalsmand Peter Duetoft meddeler, at 'det er blevet besluttet, at ddfo (Den Danske Frimurerorden, red.) ikke deltager, hverken på den ene eller den anden måde.

Det er dog kendt, at frimurerne i mange år har kæmpet imod, at deres ritualer bliver offentliggjort, som det i dag sker i Ekstra Bladet. Logen mener, at man tager magien væk fra kommende brødre, hvis de ved, hvad der venter dem.

Lederen - 27. okt. 2019 - kl. 06:00 De hemmeligste rum


- klik på dørene herover og læs mere om tre vigtige ritualer, som frimurerne skal igennem. OBS: Slå din adblocker fra hvis du vil se alt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere