Kæmpe tilstrømning af flygtninge på ferieø

Mere end 6000 migranter og flygtninge er kommet til den italienske ø Sicilien i denne uge

Her ankommer migranter og flygtninge til Sicilien. (Foto: Roland Hoskins/Solo Syndication)
Her ankommer migranter og flygtninge til Sicilien. (Foto: Roland Hoskins/Solo Syndication)

Tusinder af migranter ankommer i disse dage til det italienske ferieparadis Sicilien, og man frygter nu, at den italienske ø kan gå hen og blive det nye Lesbos.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail.

Alene i de første tre måneder er 90 procent flere flygtninge kommet til øen, og særligt i denne uge er flygtninge og migranter ankommet til øens kyster.

Daily Mail har fået lov til at komme med om bord på et norsk redningsskib, som reddede 900 flygtninge fra druknedøden i Middelhavet og bragte dem i sikkerhed på Sicilien.

Se også: Asylansøgere venter 93 dage på første asylsamtale

De blev reddet ud fra den libyske kyst og blev fragtet mere end 1200 kilometer til Sicilien, hvor de blev taget i mod af øens indbyggere, der blandt andet gav dem fodbeklædning og madrationer.

Daily Mail beretter, at de 900 bådflygtninge alle er fra Vestafrika, og at langt størstedelen er mænd.

Flere af de ankomne fortalte om en farefuld rejse, hvor deres mål er at finde lykken i Europa.

Se også: Amerikansk avis slagter Danmarks flygtningepolitik

Forlod gravid kæreste
Blandt andet den 23-årige bager Christian fra Ghana, der er taget til Europa, da han ikke kunne finde et arbejde i hjemlandet.

- Jeg forsøgte at få et job i Libyen, men det lykkedes ikke, så jeg havde intet andet valg end at prøve lykken i Italien, selv om min kæreste er gravid med vores første barn, siger han, mens han venter på at blive registreret på havnen på Sicilien.

Joe fra Nigeria er også flygtet for arbejdsløshed. Han benægter at være flygtet på grund af terror-organisationen Boko Haram.

- Men der er simpelthen ikke nogen job overhovedet, siger den 39-årige mand.

Foto: AP 112 - 10. apr. 2016 - kl. 21:13 Voldsom video: Her bliver flygtninge angrebet med chokgranater

Torger Brenden, der er kaptajn på det norske redningsfartøj, fortæller, at skibet har reddet 1650 flygtninge og migranter i sikkerhed de seneste dage.

- Det svarer til befolkningen i en mindre by i Norge, som er blevet bragt hertil af et skib på en uge, siger kaptajnen til Daily Mail. 

De italienske myndigheder har ifølge BBC bekræftet, at man reddede 2154 migranter tirsdag, og at 1850 blev reddet og fragtet til Sicilien mandag.

  Foto: AP 112 - 10. apr. 2016 - kl. 19:17 Mindst 260 såret efter tumult ved makedonsk grænse

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere