Kæmpebøde til dansk gigant

Det kommer til at koste Carlsberg Danmark A/S 500.000 danske kroner at lancere en kampagne, hvor de, ifølge Københavns Byret, har vildledt forbrugeren med falsk fadølsparti

"Fadølspartiet" vakte opsigt i sommeren 2017. Men der var tale om skjult reklame for Carlsberg. Nu har sagen været for retten. Arkivfoto
Følg Samfund

I 2017 valgte Carlsberg at lave en kampagne. Virksomheden lavede et falsk, politisk parti ’Fadølspartiet’, hvis mærkesag var, at fadøllen skulle reddes.

Men den kampagne skal virksomheden nu betale 500.000 kr. for, da Københavns Byret mener, at markedsføringsloven er overtrådt, fordi der er tale om skjult reklame.

Kampagnen fandt sted på flere forskellige medier. Der blev lavet en hjemmeside, som nu er taget ned ’fadølspartiet.dk’ og ’redfadøllen.nu’. Der blev lavet Youtube-videoer, en Facebook side ’Fadølspartiet’ og plakater med slogans som ’Fadøl eller kaos’.

’Forvride den økonomiske adfærd’
En reklame skal klart fremgå som en reklame, og det gjorde Carlsbergs kampagne ikke. I 2017 blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på Carlsbergs kampagne, da Berlingske lavede en artikel, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved legaliteten af kampagnen.

Fordi Carlsberg hverken på deres hjemmesider eller plakaterne havde skrevet ’Carlsberg’, mener retten, at virksomheden ikke havde gjort klart, hvad deres hensigt var. I forbindelse har retten blandt andet skrevet:

’Retten finder, at kampagnen i sin opfordring til at drikke mere øl, er egnet til væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren til at købe mere øl frem for produkter, der er konkurrerende med øl.’

Carlsberg blev dog frifundet i at have brudt loven på deres hjemmesider og Facebook, efter de havde gjort klart, at det var dem, som var afsender på kampagnen. De endte med at skrive, at fadølspartiet var støttet af Carlsberg og Tuborg.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.