Kæmpefest i Dyrehaven: De holder øje med de unge

60 natteravne var fredag mødt op for at passe på de tusinder af unge gymnasielever, der fredag deltog i den årlige 'puttefest' i Dyrehaven nord for København

Når de unge har brug for hjælp, så står Natteravnene klar. Foto: Stine Tidsvilde
Når de unge har brug for hjælp, så står Natteravnene klar. Foto: Stine Tidsvilde

Hvad får voksne mennesker til frivilligt at troppe op med lommen fuld af kondomer, Mentos og velmenende råd til unge mennesker, der drikker sig for sans og samling?

I flokke af tre bevæger de sig rundt iført gule jakker og uddeler diverse fornødenheder til unge mennesker under navnet 'Natteravnene'.

- Der er faktisk flere, der meldte sig, men vi havde kun behov for 60, fortæller kommunikationsansvarlig for Natteravnene, Jakob Bové, da Ekstra Bladet møder ham ved det telt, de har opstillet i Dyrehaven. Op mod 10.000 unge har samlet i Dyrehaven denne aften, for at holde fest.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De unge berusede gymnasieelever har allerede fanget den, de gule jakker betyder Mentos og kondomer. Her er det Jakob Bové, der træder til og redder en ung gut. Foto: Stine Tidsvilde
De unge berusede gymnasieelever har allerede fanget den, de gule jakker betyder Mentos og kondomer. Her er det Jakob Bové, der træder til og redder en ung gut. Foto: Stine Tidsvilde
 

Mellem de gamle træer i Ulvedalen, der står flot med de grønne blade, fester, drikker og larmer de unge.

Det ligner det rene kaos med folk, der er blevet malet i hele ansigtet af ældre elever, hvide t-shirts der er blevet revet itu, for at få adgang til et nyt stykke bart hud, der kunne overmales. Der er en ren euforisk stemning blandt dem, og det er også her en del af svaret skal findes.

- På sådan en dag som i dag, så er det tydeligt, at de unge ved, hvem vi er. Vi bliver mødt med 'high fives'. Mange af dem, der har været Natteravne til de her puttefester, føler sig værdsat, og at de gør en forskel for de her unge, siger Jakob Bové.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Reinholdt tager imod en opfordring om at tegne på en ungersvend. Foto: Stine Tidsvilde
Martin Reinholdt tager imod en opfordring om at tegne på en ungersvend. Foto: Stine Tidsvilde

Martin Reinholdt er Natteravns veteran i Ulvedalene, mens det er Gitte Lund Schaadt og Lina Wambergs første tur i blandt de tiltuschede unge i skoven. 

Martin har derfor en indøvet tale klar når han udleverer kondomer til de unge. 

- Jeg har altså kun størrelse xl, så jeg håber ikke det strammer for meget, fortæller han gentagende med et smil på læben, og kommentaren falder altid i god jord hos de unge mænd.

Gitte finder under patruljen sin egen rutine. Hver gang hun ser et par, der kysser, lægger hun forsigtigt et kondom ind imellem parret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Glæden er til at tage at føle på, da den unge mand kan fremvise sin nye tusch. Foto: Stine Tidsvilde
Glæden er til at tage at føle på, da den unge mand kan fremvise sin nye tusch. Foto: Stine Tidsvilde
 

I grupper af tre vandrer Natteravnene rundt og skaber tryghed for de mange unge, hvor langt over halvdelen endnu ikke er fyldt 18 år. Natteravnene dømmer ikke og i stedet for at løfte pegefingeren, så bruger de en anden taktik.

- Vi er her for at skabe tryghed for de unge. Vi er her ikke for at fortælle, hvad de må og ikke må. Nogen gange er det bare vigtigt, at der er en voksen til stede, hvis de unge har brug for en at snakke med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lina Wamberg afvæbner en mulig krise, da hun udleverer et stykke Mentos med frugtsmag til en trængende pige. Foto: Stine Tidsvilde
Lina Wamberg afvæbner en mulig krise, da hun udleverer et stykke Mentos med frugtsmag til en trængende pige. Foto: Stine Tidsvilde

Alligevel har Natteravnene en enkel opfordring til de unge. Drik vand!

- Vi er opmærksomme på, at de unge får noget at drikke, og derfor har vi tre tons vand med herude. Vi har erfaring med, at sådan en halv liter vand, det hjælper meget, når man har drukket lidt for meget.

Gitte Lund Schaadt afbryder et romantisk øjeblik og tilbyder de to unge turtelduer et kondom. Foto: Stine Tidsvilde
Gitte Lund Schaadt afbryder et romantisk øjeblik og tilbyder de to unge turtelduer et kondom. Foto: Stine Tidsvilde

Se også: Jeppe Søe er rasende: Træt af unge og deres møgfester

Se også: Professor forstår putte-fester: Kan være okay at sutte på en agurk

Se også: Gik amok sidste gang: Politiet holder øje med putte-fest

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere