Kæmpekø på tastselv: Ventetid er nu over en time

Efter kort tid er køen vokset til over 100.000

Rigtig mange danskere er, traditionen tro, ivrige efter at komme til at tjekke deres årsopgørelse. Når det bliver muligt, bør du være opmærksom på disse fem ting. Redigering: Kristian Hansen

Får du et kæmpe skattesmæk, eller skal du have et stort beløb tilbage? Skriv gerne en sms til 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk

Offentliggørelsen af årsopgørelsen for 2018 går helt planmæssigt.

For ikke nok med at der som ventet blev tyvstartet kort før klokken 18. Køen til at komme ind og tjekke årets resultat er efter kort tid meget lang.

Lige nu er der mere end en times ventetid, da over 100.000 forsøger at komme ind.

(Foto: Tariq Mikkel Kahn) Samfund - 8. mar. 2019 - kl. 17:51 Nu kan du tjekke din årsopgørelse

Ikke sort eller hvidt
Langt størstedelen af danskerne vil blive mødt af et grønt tal øverst på årsopgørelsen, hvilket betyder, at man skal have penge tilbage.

Det er dog vigtigt at huske, at man ikke bare skal læne sig tilbage og som udgangspunkt acceptere resultatet af Skattestyrelsens årsopgørelse. For der er masser af beløb i de forskellige felter, som måske skal ændres. Og dermed kan din restgæld eller dit restbeløb godt blive et helt andet, end det der i første omgang er opgjort.

Her er de vigtigste datoer i forbindelse med skat

Januar 2019
I januar modtager Skattestyrelsen oplysninger fra arbejdsgiver, banker og andre relevante, der har noget med vores privatøkonomi at gøre.

Februar 2019
Oplysningerne samles, og Skattestyrelsen laver sine beregninger.

11. marts 2019
Eller rettere: Senest 11. marts. Årsopgørelsen er klar, og vi kan se dem online på Skattestyrelsens hjemmeside.

Senest 5. april 2019
De borgere, der er fritaget fra digital post, kan se frem til at modtage opgørelserne på papir. De bliver nemlig sendt ud denne dag.

1. maj 2019
Så er det sidste chance for at rette i den udsendte årsopgørelse.

1. juli 2019
Sidste dato man kan udfylde det, der tidligere hed den udvidede selvangivelse. Nu hedder det oplysningsskemaet.

Samtidig er det sidste frist for at indbetale restskat, uden at der kommer renter på.

Det er ikke mindre end 15 procent af befolkningen - eller cirka 700.000 personer - som har et eller andet, der skal ændres i Skattestyrelsens foreløbige opgørelse.

Derfor er det vigtigt, at alle løber den igennem for at være sikker på, at alt er, som det skal være.

Årsopgørelse og selvangivelse - hvad er hvad?

Hvad er en årsopgørelse: Årsopgørelsen modtages, når Skat har alle de oplysninger, de skal bruge.

Hvad er en selvangivelse: Selvangivelsen modtages, når Skat mangler oplysninger eller mangler oplysninger fra ens ægtefælle.

Hvem skal bruge udvidet selvangivelse: En stor gruppe skatteydere er af Skat blevet tvunget over i årsopgørelses-modellen, hvor de tidligere havde udvidet selvangivelse, fordi de har forældre-lejligheder, ejer K/S anparter, har en mindre virksomhed – eventuelt som bibeskæftigelse.

 

Får du et kæmpe skattesmæk, eller skal du have et stort beløb tilbage? Skriv gerne en sms til 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere