Kænguru reddet 6,2 kilometer ud fra kysten

Politiet fik sig noget af en overraskelse, da de så, hvilket dyr, der svømmede rundt på dybt vand

Australien er notorisk kendt for farlige dyr, som lever i deres farvand, og det er ikke ualmindeligt at se store dyr i vandet. Men politiet fik onsdag noget af en overraskelse over at se hvilket dyr, som befandt sig i vandet.

Politiet modtog et opkald fra en lokal, som var ude at sejle ved øen North Stradbroke Island ved Brisbane ud fra Australiens østkyst, skriver Brisbane Times.

Her havde han set et pungdyr, nærmere bestemt en kænguru, svømme rundt i cirkler 6,2 kilometer væk fra kysten.

Politiet havde ikke regnet med, at det var en kænguru, de skulle redde. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE
Politiet havde ikke regnet med, at det var en kænguru, de skulle redde. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE
 
Den tydeligt udmattede kænguru havde angiveligt begivet sig ud på en lille svømmetur, men var øjensynligt kommet ud, hvor den ikke kunne bunde - bogstaveligt talt, fortæller det australske politi.

Betjentene udførte manøvren 'mand over bord', og fik hurtigt reddet det lille kræ op af vandet, og gavden kælenavnet Dawny.

Politiet havde ikke regnet med, at det var en kænguru, de skulle redde. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE
Politiet havde ikke regnet med, at det var en kænguru, de skulle redde. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE
 
Den tydeligt lettede Dawny blev pakket ind i et tæppe, så hun kunne blive tør og varm - ligesom betjentene skulle sikre, at de ikke selv kom til skade.

Politiet pakkede det trætte dyr ind i et tæppe, så det kunne få varmen ligesom det også var for politiets egen sikkerhed, så kænguruen ikke kunne komme til at kradse betjentene. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE

- Der blev gennemgået passager-sikkerheds instrukser, og politiet sejlede derefter tværs over bugten med hun-kænguruen, hvor den blev afleveret i narturparken Minjerribah, fortalte politiet.

- Dawny blev sluppet fri i krattet, og må svømme en anden dag, afsluttede politiet.

Kænguruen fik navnet Dawny og blev sluppet fri i en naturpark på øen North Stradbroke Island. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE
Kænguruen fik navnet Dawny og blev sluppet fri i en naturpark på øen North Stradbroke Island. Foto: QUEENSLAND POLICE SERVICE

9 kommentarer
Vis kommentarer