Kænguruernes Schwarzenegger er død: Maste metalspande for sjov

Kænguruen Roger blev en af verdens mest kendt kænguruer på grund af sine store muskler. Nu er den død 12 år gammel

Se Rogers utrolige muskler her.

Den to meter høje muskuløse kænguru Roger, der blev kendt som kænguruernes svar på bodybuilderen Arnold Schwarzenegger, er død 12 år gammel.

I 2015 blev Roger en sensation på internettet, og i alverdens medier, på grund af sin utrolige fysik. Roger havde nemlig meget markante store muskler og vejede hele 89 kilo. Og han elskede at fremvise sit muskuløse bryst og sine store biceps.

En af Rogers store hobbyer var at mase metalspande for sjov eller slås med personalet på The Kangaroo Sanctuary i Alice Springs i det nordlige Australien. Men han havde også sine bløde sider. På et tidspunkt offentliggjorde The Kangaroo Sanctuary et billede af Roger, hvor han legede med en stor blød tøjkanin.

Her maser Roger en metalspand for sjov. Han var ekstrem stærk. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
Her maser Roger en metalspand for sjov. Han var ekstrem stærk. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
 

Roger har boet på The Kangaroo Sanctuary i Alice Springs, siden han var to år gammel og blev forældreløs. Rogers mor blev nemlig fundet død ved en vejside i 2006. Men dengang fik han sig hurtigt et nyt og trygt hjem, da chefen for Kangaroo Sanctuary, Chris 'Bolga' Barnes, tog sig af ham.

Rogers død blev i går offentliggjort af på  Kangaroo Sanctuarys facebook-side, hvor Chris 'Bolga' i en video siger et rørende farvel til sin elskede kænguru Roger.

'Det er en meget sørgelig dag, fordi vi har mistet vores smukke dreng Roger. For ti år siden byggede jeg det her fristed for kænguruer for at huse Roger samt nogle af hans koner, Ella og Abigail. Vi skabte Kangaroo Sanctuary, så de havde et sted at bo. Roger var vores alfahan i mange år og voksede op til at blive en kænguru, som folk i hele verden kom til at elske lige så meget, som vi elsker ham. Han vil altid være her. Vi har begravet ham her, så han kan være sammen med sin familie'

Her viser Roger sin mere bløde side og leger med en tøj-kanin. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
Her viser Roger sin mere bløde side og leger med en tøj-kanin. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
 

Roger træner her sine muskler ved at løfte hø. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
Roger træner her sine muskler ved at løfte hø. Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs
 

 

 

1 af 5 
2 af 5 Her maser Roger en metalspand for sjov. Han var ekstrem stærk. (Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs)
3 af 5 Her viser Roger sin mere bløde side og leger med en tøj-kanin. (foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs)
4 af 5 Roger træner her sine muskler ved at løfte hø. (Foto: Kangaroo Sanctuary Alice Springs)
5 af 5 
30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere