Kæreste ville smide Boris ud: Han spildte vin i sofaen

Venner til premierminister-kandidaten forsikrer, at alt er vel på hjemmefronten

Ved Konservatives møde i Birmingham slog Boris Johnson knuder på sig selv for at undgå at forhold sig til husspetaklerne. Video: Reuters via Scanpix.

Farverige Boris Johnson agter fortsat at tage sin 31-årige kæreste Carrie Symonds med sig, hvis han bliver valgt som formand for de konservative i Storbritannien og flytter ind i premierministerboligen i Downing Street 10.

Det fortæller venner af Johnson til blandt andet The Telegraph.

Natten til fredag gik bølgerne ellers højt mellem de to turtelduer.

Carrie Symonds ville angiveligt ikke have rødvinspletter i sin sofa. Privatfoto
Carrie Symonds ville angiveligt ikke have rødvinspletter i sin sofa. Privatfoto
 

Der blev råbt, skreget og larmet så meget, at en nabo tilkaldte politiet af frygt for, at 'nogen skulle komme til skade'.

Naboen optog skænderiet på sin mobiltelefon, og noget tyder på at Carrie Symonds tændte helt af, da hun kom ind i sin lejlighed og så Borris snorksove på sofaen i stuen. Og ikke nok med det.

Premierminister-kandidaten havde angiveligt også spildt vin i sofaen.

Skrub ud
- Skrub ud af min lejlighed, lød det angiveligt fra den rasende kvinde. Hun skulle angiveligt også have sagt: Du er fuldstændig ligeglad med alting, fordi du er så forkælet.

Ifølge Boris Johnsons venner agter han stadig at gifte sig med kvinden, som er tidligere kommunikationschef  i Det Konservative Parti. Carrie selv siger ikke noget.

Boris Johnson forlod kone og børn sidste år og meddelte, at han ville skilles.

Efter skænderiet natten til fredag, som har udløst store overskrifter i engelsk presse, har hverken Boris eller kæresten opholdt sig i lejligheden. Det er uklart, hvor kvinden nu opholder sig.

Ifølge flere medier er hun ikke blot utilfreds med Boris Johnson. En del modstandere af politikeren er begyndt at demonstrere med bannere og skilte i gaden, hvor hendes lejlighed ligger. Og det har angiveligt også gjort hende utryg for at blive boende der.

Vil ikke blande sig
Ifølge The Telegraph har Boris Johnsons politiske lejr nedtonet skænderiet til helt almindelige uoverensstemmelser mellem kærestepar og ægtefolk. Der har imidlertid længe gået rygter om, at de to celebre kærester er ved at gå fra hinanden.

 Jeremy Hunt, der er Johnsons rival i opgøres om premierministerposten, har ikke ønsket direkte at kommentere balladen i Boris' privatliv.

- Jeg vil ikke kommentere hans personlige forhold. Men nu må Boris snart begynde at involvere sig ordentligt i debatten og lederskabet. Boris må vise, at han er parat til at besvare nogle svære spørgsmål, lyder det fra modkandidaten.

143 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere