Kaffegal i Aarhus: 13 tidligere ansatte anklager café for mobning

Café Kaffegal er i årevis blevet fremhævet for at få psykisk sårbare tilbage til arbejdsmarkedet. Tidligere ansatte anklager Kaffegal for mobning - og Aarhus Kommune for at vende det blinde øje til

Flere af dem græder, mens de fortæller. Andre har vrede i stemmen eller bitterhed. De har alle arbejdet på Kaffegal – en af Aarhus' mest profilerede cafeer.

En café, som både byens borgmester Jacob Bundsgaard (S), Thomas Medom (SF) og socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har promoveret ved at stå sammen med den sociale iværksætter og daglige leder Brian Sørensen.

Cafeen er blevet fremhævet som et foregangssted. En socialøkonomisk virksomhed, hvor fokus på økonomi er erstattet af et mere nobelt formål: at få psykisk sårbare, der af forskellige grunde er endt på overførselsindkomst, tilbage til arbejdsmarkedet. En del af dem har været tjenere. Andre har stået i køkkenet og tilberedt mad til gæsterne.

De er 13 tidligere ansatte i alt, der har været ansat i skåne- eller fleksjob. 11 kvinder og to mænd. Siden 2010 og frem til i dag har der været ansat 47 medarbejdere i Café Kaffegal med løntilskud fra Aarhus Kommune.

Mange kom til cafeen efter en svær tid med depressioner, stress, angst og andre psykiske lidelser. Af samme grund er langt de fleste også førtidspensionister, som har været ansat i skånejob med løntilskud.

- Jeg troede, at Kaffegal kunne få mig tilbage på arbejdsmarkedet og ud af min førtidspension. I stedet fik jeg et slag i hovedet, og i dag har jeg ikke noget arbejde, siger Elisabeth Genefke til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun var en af de første, der blev ansat på Kaffegal tilbage i 2010. Hun var der i et par år. De andre er alle blevet ansat senere, men de ville ønske, at det aldrig var sket.

Gruppen af tidligere ansatte fortæller historier om mobning, udelukkelse og om at blive sat til stressende opgaver. Historierne går igen i undersøgelser, som Aarhus Kommune selv har foretaget - men ikke handlet på:

”Tidligere ansat skånejobber har oplyst over for jobcentret, at Brian Sørensen direkte tyranniserer de ansatte og ikke tager hensyn til skånejobbernes særlige behov.”

Ann Sørensen er uddannet kok, men fik kroniske gigtsmerter og gik siden ned med langvarigt stress. Hun havde tænkt fleksjobbet på Kaffegal som en blid vej tilbage til restaurationsbranchen.

- Jeg måtte ikke have noget stress omkring mig, og det var kun meningen, at jeg skulle være backup i køkkenet og gøre klar til andre. Den første uge gik det også fint, men jeg fik hurtigt flere og flere opgaver af Brian. Til sidst endte jeg med at have ansvaret for maden til op imod 80 gæster. Det var forfærdeligt, siger Ann Sørensen.

Et skånejob er anderledes end et almindeligt job. Lønnen er lav – ofte under 50 kroner i timen.

Aarhus Kommune betaler mere end halvdelen af lønnen, men til gengæld skal virksomheden så også tage hensyn til den ansattes arbejdsevne og vise skånehensyn.

Men ifølge gruppen af tidligere medarbejdere på Kaffegal, tog cafeens bestyrer Brian Sørensen på ingen måde hensyn til de ansattes skånebehov.

- Han var fuldstændig ligeglad med den slags ting. Der var ingen skånehensyn dernede overhovedet, siger Josefina Simonsen, som var køkkenassistent på Kaffegal fra 2014 til 2015.

Café Kaffegal ligger på Nørregade i Aarhus C, og der er ofte fyldt godt op ved bordene, for Kaffegal arbejder tæt sammen med Sweetdeal og andre portaler, hvor man kan få tilbud og rabatter på cafeens mad.

Desuden er det et sted mange virksomheder og politikere gerne vil frekventere sammen med gæster for at støtte socialøkonomien.

- Det var helt vildt, hvad han kunne få ind af gæster, fortæller Vinnie Lund, der var ansat i et skånejob som tjener på Kaffegal i tre år frem til efteråret 2016.

Hun fortæller, at caféen ofte havde mange flere gæster, end de ansatte kunne håndtere.

- Nogle gange havde vi to gange 30 gæster inde på cafeen fra klokken 11.00 til klokken 14.00. Det var alt for mange, og vi kunne ikke styre det. Opvasken sejlede, og det hele var et stort kaos. Ofte kunne vi heller ikke få lov til at holde pauser, fordi der var travlt, siger Vinnie Lund og fortsætter:

- Det var værst, når Brian var der, for han var lidt som en slavepisker, der aldrig gav os ro. Men jeg havde det godt med mine andre kollegaer, og det var nok også derfor, at jeg blev der så længe.

De 13 tidligere ansatte på Café Kaffegal har historier om folk, der er blevet behandlet dårligt eller ligefrem mobbet ud af arbejdspladsen. Nogle fordi de ikke kunne bruges - andre fordi de sagde chefen imod, siger flere af de psykisk sårbare. Skånejob er frivillige, og derfor kunne de ansatte vælge at sige deres job op uden at blive trukket i eventuelle ydelser.

I dag har de 13 tidligere ansatte selv svært ved at forklare, hvorfor de ikke sagde op eller sagde fra noget før.

- Det er jo også det, som er satans ved de her psykiske lidelser. Der går lang tid, før man reagerer, som en normal person ville gøre. Responstiden er længere, siger Per Jensen.

Aktindsigter i både Aarhus Kommune og Favrskov Kommune, der begge har sendt mennesker i skånejob hos Kaffegal, viser da også, at flere af de ansatte skånejobbere har fortalt, at de føler sig manipuleret af Brian Sørensen. Blandt andet med løfter om fastansættelser og frygt for at svigte deres kollegaer.

I en aktindsigten fra Aarhus Kommune ligger der en advarsel fra Favrskov Kommune. Her beskriver en jobkonsulent et møde med en psykisk sårbar, der ikke længere ville arbejde på Kaffegal:

'XXX fortæller, at Brian har fortalt WWW, at hvis nogen laver fejl, skal hun sætte dem til at gøre rent som straf.'

'WWW havde låst sig inde på toilettet og græd i telefonen. Hun fortæller, at Brian har skældt voldsomt ud på hende, og at hun var bange for at komme ud fra toilettet.

Spørger man Iben Nørup, der forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Aalborg Universtiet, bør man som arbejdsgiver og socialrådgiver være ekstra opmærksom, når udsatte borgere på arbejdsmarkedet åbner munden. De finder sig nemlig ofte i mere end raske personer gør på arbejdsmarkedet.

- De føler, at det er deres sidste chance for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man hører de her menneskers historie, så er det helt tydeligt, at det har givet dem et håb. Det har givet dem et håb om, at de måske på sigt kan komme tilbage til et normalt liv og et liv, hvor sygdommen ikke fylder så meget, siger Iben Nørup.

Josefina Simonsen kan tydeligt huske sin sidste dag på caféen.

- Jeg havde en dårlig skulder og måtte ikke bære noget tungt. Det vidste Brian godt, men alligevel bad han mig om at gå ned og handle i Føtex i Guldsmedegade. Jeg skulle købe 16 liter mælk, 9 halve liter fløde og en masse andet. Jeg turde ikke sige nej.

Kollegaen, Per Jensen, var også på vagt den dag og kan godt huske episoden.

- Hun var væk længe, og da hun endelig kom tilbage, gik Brian ud i gården for at ryge. Han talte ikke til hende, og så begyndte hun at græde.

Hun var helt knust. Jeg sagde, at jeg syntes, hun skulle gå hjem, og det gjorde hun så.

Josefina Simonsen sendte en SMS til Brian Sørensen og skrev, at hun ikke kunne komme mere på grund af den behandling, hun havde fået.

En SMS, som ifølge Per Jensen, blev læst op i køkkenet på Kaffegal.

- Brian læste den højt foran os alle sammen og sagde, at han betragtede det som en opsigelse. Jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Det var da noget mærkeligt noget at gøre. Sådan kan man da ikke behandle sine ansatte', siger Per Jensen.

Maybritt Nielsen, der var tjener på Kaffegal fra 2011 til 2013, fortæller om et julearrangement, hvor hun var på vagt sammen med en ung fyr. Den unge mand havde det virkelig skidt, fortæller hun, og det hele skulle foregå i et stille og roligt tempo.

- Jeg kan huske, at jeg dagen efter gik til Brian og sagde, at vi skulle passe på ham, fordi han ikke havde det særlig godt. Men Brian satte ham bare op i timer, fortæller Maybritt Nielsen og fortsætter.

- For der var ikke noget manisk over ham, sagde Brian. Han var bare sløv som en skildpadde, og om jeg ikke kunne høre, hvordan han slæbte sine fødder hen over gulvet.
Det endte, ifølge Maybritt Nielsen, med, at hendes kollega blev indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov.

- Vi var nogle, der tog ud for at besøge ham, men foreningen ville ikke engang give penge til en blomst. Det var der ikke penge til.

Der er i dag 15 ansatte i skånejob hos Café Kaffegal. Brian Sørensen oplyser til TV2ØSTJYLLAND, at han ikke kan genkende kritikken. I et interview henviser han til, at foreningen har en grøn Smiley af Arbejdstilsynet.

Ejer efter hård kritik af Café Kaffegal: - Jeg genkender ikke kritikken

Brian Sørensen er vinder af Fællesskabsprisen. Han er manager for ØKOgal og Café Kaffegal. Vinder af Byens Bedste Café. Og på visitkortet står desuden betegnelsen: CEO & specialkonsulent hos Social Business House.

Brian Sørensen er en mand med mange forbindelser og med et stort engagement i samfundets svageste. Men nu har 13 af disse valgt at stå åbent frem for at tale ham imod.

De mener, at der er flere sider af sagen – og at deres og andres klager om et dybt kritisabelt arbejdsmiljø er blevet begravet fra Aarhus Kommunes side, der ufortrødent er blevet ved med at sende nye folk til Kaffegal trods klagebreve og kommunens egne undersøgelser.

Brian Sørensen har bedt TV2 ØSTJYLLAND om at komme ned til Økogal for at give sine svar på den kritik, som kommer fra i alt 20 af 47 skånejobbere, som han, ifølge kommunens oplysninger, har haft i sin varetægt. 13 har TV2 ØSTJYLLAND selv talt med, mens de øvrige fremgår af aktindsigter i Aarhus Kommune.

Brian Sørensen har tilsendt TV2 ØSTJYLLAND trivselsrapporter, som foreningen Changemakers, der står bag cafeen, har udarbejdet. Han har også medsendt støttende udtalelser fra medarbejdere – såsom denne fra Hans Christian Andersen:

- Derfor undres jeg også uendeligt, når jeg hører, at tidligere medarbejdere mener noget andet, jeg kan simpelthen ikke genkende den kritik som foreningen og vores daglige leder Brian Sørensen bliver udsat for. Jeg håber, at min positive oplevelse af at arbejde i foreningen Changemakers kan bidrage til at nuancere billedet af virksomheden, for jeg kan kun se positive ting ved arbejdet her.

Brian Sørensen mener, at kritikken af hans ledelsesstil udelukkende kommer fra en gruppe af tidligere ansatte. Og afviser, at der er noget at udsætte på hans ledelsesstil.

- Flere mener ikke, at I tager hånd om de skånehensyn, som folk har?

- Vi er også meget overraskede over, at de ikke mener, at vi tager hensyn til deres skånehensyn. Hver eneste dag arbejder vi for at tage lave de bedste rammer. Vi arbejder ud fra en særoverenskomst med 3F, som også er vejledende i alle personalespørgsmål.

- Derudover havde vi i 2016 besøg af Arbejdstilsynet - to gange - og de giver os en smiley og har ingen kritisable forhold ift. vores arbejdsmiljø. Vi har et bredt netværk af samarbejdspartnere, og vi samarbejder med sagsbehandlere i blandt andet Aarhus Kommune, der tilkendegiver, at de er tilfredse med den indsats, vi yder, siger Brian Sørensen.

- Hvorfor tror du så, at vi kan høre disse historier fra kommunens egne undersøgelser og fra Favrskov Kommune, der også har interviewet deres borgere og fra folk selv?

- Det er fordi, at det er nogle klager og kritikpunkter, der kommer fra en tidligere gruppe ansatte, der første gang kommer frem i lyset i 2014 hvor vi havde snakken og møderne med Aarhus Kommune.

- Det er nogle sager, der er afsluttet i 2014, og det er præcis den samme gruppe tidligere ansatte, der nu kommer med de samme kritikpunkter. Det er nogle sager, der er afsluttet, og igen vil jeg gerne henvise til, at vi havde besøg af Arbejdstilsynet tilbage i 2016 begge steder, og de finder ingen anledning til at kritisere vores arbejdsforhold. Vi får grøn smiley, siger Brian Sørensen.

Men vi har jo fået aktindsigt i klager helt frem til december 2017?

- Vi er altid åbne over for kritik. Vi har en stor gruppe ansatte, der er meget tilfredse med at arbejde hos os. Og det fremgår også af alt det materiale, vi har sendt til TV2 ØSTJYLLAND. Igen vil jeg gerne henvise til, at det er nogle kritikpunkter tilbage fra 2014, og ved Arbejdstilsynets besøg i 2016 får vi en grøn smiley for arbejdsmiljø, siger Brian Sørensen.

- Favrskov Kommune vælger at stoppe samarbejdet med jer i 2014 - de vil ikke længere sende borgere ned til jer. I samme perioder konkluderer jobcenteret i Århus efter samtaler med borgere, at din ledelsesstil tenderer til mobning, og flertallet fortæller om dårligt arbejdsmilø - hvorfor?

- Vi samarbejder stadig med Favrskov Kommune. Vi har stadig en ansat, der har været hos os i mange år, der er meget tilfreds. Den kritik, der bliver fremhævet her, kan vi ikke genkende. Vi arbejder efter god moral, etik og ordentlighed. Vi har særoverenskomst med 3F, der er vejledende i alle personalespørgsmål, siger Brian Sørensen.

- Men Favrskov Kommune vælger at tilbyde deres borgere at stoppe - og det vælger 7 ud af 11 på grund af dårligt arbejdsmiljø?

- Jeg mener, at jeg har svaret, siger Brian Sørensen.

- Hvad mener du, at alle disser klager handler om?

- Det er gamle klagesager, der var fremme i 2014. Det er er den samme gruppe tidligere ansatte, der fremhæver de her klager - det er en gruppe ansatte, som virker på os som om, at de udelukkende vil kompromittere vores virksomhed og vores ledelse, siger Brian Sørensen.

Vi har så dokumentation for det dårlige arbejdsmiljø helt frem til december 2017, hvor en borger skriver til kommunen, at vedkommende får stres af at være af at være hos jer. Lyver alle de mennesker, der klager over jer?

- Jeg kan ikke udtale mig i konkrete personalesager, siger Brian Sørensen.

- De fleste kritiserer din ledelsesstil - hvorfor tager I ikke den kritik til jer i foreningen?

- Fordi det er en kritik, ingen af os kan genkende. Ingen af os. Det er en kritik fra en gruppe tidligere ansatte, og det virker udelukkende som om, at den her gruppe ønsker at kompromittere vores ledelse og virksomhed, siger Brian Sørensen.

- Men betyder det, at de tager fejl - de 13 som vi har talt med - og de mange andre, der har klaget eller deltaget i kommunernes undersøgelser?

- Vi har et bredt netværk af samarbejdspartnere, og vi samarbejder med jobkonsulenter og sagsbehandlere i blandt andet Aarhus Kommune, der tilkendegiver, at de er tilfredse med den indsats og de ydelser, vi yder, siger Brian Sørensen.

- Jeres egen dokumentation viser, at det går ganske godt - betyder det, at alle klagerne, som er næsten en femtedel af alle de støttede medarbejdere, I har haft fra Aarhus kommune, ikke har ret?

- Vi har et bredt netværk af samarbejdspartnere, og vi samarbejder med jobkonsulenter og sagsbehandlere blandt andet i Aarhus Kommune, der tilkendegiver, at de er tilfredse med den indsats, og de ydelser vi yder, siger Brian Sørensen.

- Men jeg spurgte om alle de borgere, der ikke er enige, tager fejl?

- Jeg har ikke kendskab til de klagere. De er anonyme - det er sager, der er afsluttet, siger Brian Sørensen.

- Nu vælger en stor del at stå frem med navn - så er de ikke anonyme længere?

- Det har jeg ingen kommentar til, siger Brian Sørensen.

- Har kommunen været gode nok til at følge op på de borgere, der er blevet sendt ned til jer?

- Det har jeg ingen kommentarer til, da jeg er blevet pålagt tavshedspligt af min bestyrelse, siger Brian Sørensen.

TV2 ØSTJYLLAND havde flere spørgsmål, som Brian Sørensen ikke ønskede at svare på, da han udelukkende ønskede at udtale sig om spørgsmål tilsendt på forhånd.

98 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere