Kan du blive dansker? Her er pensum til indfødsretsprøven

148 siders læsning danner baggrund for 35 af de 40 spørgsmål, som indfødsretsprøven består af

Selv om vi har sat et foto af frikadeller ind her, så bliver de ikke nævnt i prøven (Foto: Polfoto)
Selv om vi har sat et foto af frikadeller ind her, så bliver de ikke nævnt i prøven (Foto: Polfoto)

7. juni var første gang, at 2.446 tilmeldte udlændinge, der ønsker at få dansk statsborgerskab, tog den nye indfødsretsprøve. Ekstra Bladet tilbød i den anledning i går jer læsere at tage testen, og siden er det fløjet af sted med kommentarer om, hvor svær den er.

- Flere af spørgsmålene er latterlige. Det har ikke nogen relevans i danskhed at vide, hvor mange Michelinstjerner en restaurant har, og hvad den hedder. Det er ikke et sted, det fleste danskere besøger, skriver en kvindelig læser af Ekstra Bladet blandt andet på Facebook.

En mandlig læser har også kommenteret tråden på Facebook:

- Er det her en joke? Ærlig talt, hvem er det, politikerne prøver at gøre grin med? Helt ude i skoven. Jeg havde 25 rigtige, og halvdelen var rent gæt, skriver han.

25 rigtige er således ikke nok, hvis man som udlænding ønsker dansk statsborgerskab. Nej, men skulle helt op på 32 rigtige svar ud af 40 spørgsmål for at bestå prøven - en prøve man har betalt 738 kroner for at gå op i.

148 siders pensum
Det er Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, der i samarbejde med den tilknyttede styrelse har udarbejdet prøven på baggrunden af en bred politisk aftale fra oktober 2015.

Således vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative, at den nye prøve skulle indeholde spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur, historie og aktuelle forhold.

På baggrund af aftalen udleverede ministeriet i marts et 148 siders kompendium med viden, som 35 af spørgsmålene er lavet ud fra til de kommende deltagere. Alle kunne på den måde forberede sig til prøven ved at læse materialet igennem en eller flere gange. Fem af spørgsmålene knyttede sig dog ikke til kompendiet, men handlede i stedet om aktuelle forhold.

Du kan læse hele kompendiet via linket her og se uddrag under quizzen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

 

185 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere