Kan du gætte, hvem vi er?

I dag og de næste dage gør landets børn sig ekstra umage med påklædningen.

Det er Alexander, der er onkel Reje og William, der er Richard Thomsen, skriver deres mor. Foto: Michelle Petersen
Det er Alexander, der er onkel Reje og William, der er Richard Thomsen, skriver deres mor. Foto: Michelle Petersen

Vil du dele billeder af dit barns kostume? Send os med en mail på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst) med navn, alder og et par linjer om kostumet.

Der bliver fejret fastelavn i stor stil i dag og de kommende dage, og der er brugt stor kreativitet på mange af kostumerne.

Michelle Petersen, der er mor til William og Alexander på tre år, skriver, at tvillingerne er kæmpe fans af Onkel reje og Ramasjang Mysteriet og selv har valgt kostumer i år.

- Dog måtte jeg være kreativ med Williams, da der ikke findes et kostume som Richard Thomsen, som er en af skurkene fra Ramasjang Mysteriet, skriver hun.

Det er Alexander, der er onkel Reje og William, der er Richard Thomsen.

- William har også allerede bestemt at han næste år skal være Ronni Roligan, som også er en af skurkene fra Ramasjang, tilføjer Michelle Petersen.

Donald Trump har fyldt en del i mediebilledet i år, efter han overtog præsident-embedet fra Barrack Obama, og nu er han ikke overraskende rykket hele vejen ud i landets skoler.

Bertram Rasmus Clausen og Louis Martaeng på otte år går i 2. C på Tagensbo Skole i Nordvest, og de var ikke i tvivl om, hvad de skulle klædes ud som.

Bertram Rasmus Clausen og Louis Martaeng på otte år var ikke i tvivl om, at de skulle klædes ud som Donald Trump og Barrack Obama. Privatfoto
Bertram Rasmus Clausen og Louis Martaeng på otte år var ikke i tvivl om, at de skulle klædes ud som Donald Trump og Barrack Obama. Privatfoto
 

- Drengene kom selv på ideen om det umage makkerpar, siger Bertrams far, Michael Rasmussen.

Det er dog ikke, fordi drengene har den store politiske interesse.

- Interessen er vist begrænset til det, de ser og hører i tv og medierne. Men begge er enige om at Trump ikke er så rar og at USA burde have valgt Obama for evigt, siger Michael Rasmussen.

Ifølge udklædningsforhandleren Tema Shop er Donald Trump også populær her.

- Største overraskelse er, at vores Donald Trump-masker storhitter. De er blev revet væk, og vi måtte melde udsolgt i løbet af januar, skriver de i en pressemeddelelse.

Den ægte præsident. Foto: AP/Chris O'Meara
Den ægte præsident. Foto: AP/Chris O'Meara
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere