Kan du huske Kinder-drengen? Sådan ser han ud i dag

Drengen med tandpastasmilet fra Kinder-pakkerne er blevet voksen

Som dreng blev britiske Josh Bateson verdenskendt som den kønne dreng med den perfekte hud, tandpasta-smilet og de klare, blå øjne fra ompakningen til den populære tyske chokolade, Kinder.

Det er imidlertid ved at være mange år siden, Joshs billede blev taget og klistret på mange børns favoritchokolade verden over. I mellemtiden er han blevet voksen.

Josh Bateson er i dag 23 år gammel, og arbejder som model for forskellige internationale tøjmærker. Det skriver flere medier som eksempelvis tyske Bild og franske Pure People i overensstemmelse med den unge brites populære Instagram-profil, der også afslører, at han bor i London, studerer ved Loughborough Universitet, og at han har en tvillingesøster.

Josh Bateson er særdeles populær på det sociale medie, hvor han følges af intet mindre end 154.000 Instagram-brugere, som han viser billeder fra sin hverdag.

Og så er der noget, der tyder på, at den 23-årige ikke har glemt den lækre chokolade, som kickstartede hans karriere. På flere billeder poserer han nemlig sammen med Kinder-pakken med sit eget ansigt.

Husker du i øvrigt barnestjernen Danny Kool - de to S.O.A.P.-søstres lillebror? Sådan ser han ud i dag.

 

32 kommentarer
Vis kommentarer