Kan indbringe millioner: Motorbogssamling under hammeren lige nu

En af verdens største samlinger af motorbøger er på auktion i aften

Her ses et uddrag af den enorme motorbogssamling. FOTO: Campen Auktioner A/S
Her ses et uddrag af den enorme motorbogssamling. FOTO: Campen Auktioner A/S

Frem til klokken 20 i aften kan du blive indehaver af en af verdens største samlinger af motorbøger.

Auktionshuset Campen Auktioner i Randes  har lige nu Køsters Motorboghandel på auktion, der blandt andet rummer 134.000 bøger, 10.000 e-bøger, manualer, servicehæfter, historiske blade og bøger.

Budrunden - som foregår på nettet - lukker søndag aften klokken 20, og samlingen byder blandt andet på sjældenheder som en instruktionsbog til en Cadillac V16 fra 1932 og en manual til en fransk motorcykel fra 1880’erne.

Klokken 17.15 lå det højeste bud på 920.000 kroner.

Finn Campen, direktør og auktionarius hos Campen Auktioner A/S mener, at der kan være flere potentielle købere:

 - Vi har at gøre med en unik samling, og vi har allerede kontakt til store internationale virksomheder i den digitale og trykte bogbranche, foruden lokale og nationale spillere i både bog- og motorfagområdet, bilmuseer, antikvariater, biblioteker, iværksættere, liebhavere og bilforeninger.

- Desuden er der flere af de store veteranbilklubber, som har en pæn egenkapital og desuden kan trække på en kompetent skare af bilkyndige frivillige til at drive forretningsdelen videre, og udbygge samlingen yderligere, siger han.

Du kan se den imponerende samling herunder:

Fylder 25 flyttekasser

- Køsters Motorboghandel blev grundlagt i Randers i 1962, og flyttede til Risskov i 2015 

- Samlingen fylder 2.500 flyttekasser, når den er pakket ned. 

- Cirka 25 procent af samlingen er på dansk, resten er engelsk eller tysk.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen