Kan journalister overhovedet tåle kritik?

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Der er mange gode regler for spørgeteknik. Det kan også være godt at bryde dem indimellem. Foto: Ritzau Scanpix
Der er mange gode regler for spørgeteknik. Det kan også være godt at bryde dem indimellem. Foto: Ritzau Scanpix

Kan journalister overhovedet tåle kritik af deres arbejde? Ja, nogle kan. Her kommer et fremragende eksempel.

Fagbladet Journalisten bringer tidligere i år et stort opsat interview med Mette Bock om hendes eftermæle som kulturminister. Det er skrevet af Jakob Albrecht, som siden modtager kritik for at stille for ukritiske spørgsmål og være for slap.

Albrecht, der i øjeblikket er konstitueret redaktør på Journalisten, automat-reagerer, som mange af os andre også ville gøre. Han føler sig angrebet og lægger an til forsvar. Men så besinder han sig og begynder i stedet at undersøge sagen journalistisk og skriver en artikel om det.

Albrecht indleder med at fortælle, at han siden studietiden har sværget til at bruge åbne, enkle og neutrale spørgsmål: Hvad sker der? Hvad mener du? Hvorfor er det sådan? Etc.

Nu får kritikken ham til at tvivle på den spørgeteknik, og derfor opsøger han Radio24syvs bidske slagterhund af en interviewer Asger Juhl.

Juhl er kendt for at brumme, når hans interview-offer ikke svarer tilfredsstillende, og han er ikke specielt optaget af at være neutral.

Det har jeg selv oplevet som gæst i hans studie, hvor han nidkært stillede spørgsmål til en bestemt sag og tydeligvis ikke troede på, hvad jeg svarede. Det bragte mit pis i kog, så jeg sagde noget i retning af ’tror du, jeg står og lyver’, hvortil han - som jeg husker det - helt køligt svarede ’ja’. Jeg synes i situationen, han var vildt irriterende, men jeg respekterer ham ikke desto mindre for at være en god og vedholdende journalist.

Ikke overraskende siger Juhl til Albrecht, at han skal glemme sine regler, som er dogmatiske, kedelige og uopfindsomme.

Der er ingen regler, siger Juhl, men modsiger sig selv ved alligevel at have en. I sine interviews arbejder han med i sidste ende kun at ville have svar på et spørgsmål.

Det noterer Albrecht sig og fortsætter sin research. Som kronen på værket får han til sidst hul igennem over Atlanten til sin gamle interview-guru, John Sawatsky. Det er ham med den åbne spørgeteknik.

Han lufter mistanken om, at de åbne spørgsmål giver professionelle kilder som Mette Bock for let spil, men interview-guruen mener, at det forholder sig modsat. De lukkede spørgsmål lægger ifølge ham op til for mange af de forberedte spin-svar, som professionelle kilder har med i lommen.

I sidste ende når Albrecht frem til, at der ikke var noget galt med hans spørgsmål til ministeren, men at han ville for meget og derfor kom hjem med for mange halve svar.

Han afslutter sin artikel med at takke for kritikken, hvilket er en fornem og befriende gestus.

Min mentale note efter at have læst Jakob Albrechts fine artikel er følgende:

Kend reglerne, bryd dem indimellem, og lad nysgerrigheden vinde over forfængeligheden.

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere