Kan tage 10 år: Regeringens plan om at dømme danskere i udlandet står bomstille

Regeringen har støttet sig til oprettelsen af en international domstol som løsning i forhold til de danskere, der sidder i fangelejre i Syrien. Men den proces ser nu ud til at stå stille

Regeringens foretrukne løsning i forhold til de danskere, der lige nu sidder fanget i lejre i det nordøstlige Syrien, hvoraf 25 er børn, er oprettelsen af en international domstol.

Ideen med domstolen er at retsforfølge de mænd og kvinder, der tilsluttede sig Islamisk Stat i stedet for at føre sagerne i Danmark. Men den løsning virker i øjeblikket til at stå stille.

Det fremgår af et svar til Folketinget fra justitsminister Nick Hækkerup (S)

I svaret skriver ministeren, om domstolen, at 'det er en yderst vanskelig opgave, der kommer til at tage lang tid og vil indebære svære dilemmaer og kompromiser. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at give en tidshorisont for arbejdet.'

Altså ser regeringens udspil på området ud til at ligge brak i øjeblikket.

Justitsministeriet ønsker ikke at kommentere mere specifikt på den internationale domstol og henviser til svaret i Folketinget

.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Mettes uønskede børn

Teltlejrene i det nordøstlige Syrien bliver kaldt 'helvede på jord' og 'Europas Guantanamo'.

Det anslås, at der bor 68.000 mennesker i lejrene, og flere organisationer har advaret om, at lejrene kan ende med at udklække nye terrorister, ligesom der jævnligt kommer rapporteringer om radikalisering i lejrene, hvor Islamisk Stat sidder på magten.

I lejrene sidder 25 danske børn, som enten er født i Syrien eller Danmark, og hvis forældre tog ned for at bo i Islamisk Stat.

19 af disse børn er i alderen 1-13 år.

Statsminister Mette Frederiksen har afvist at hente børnene hjem.

'Deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne,' sagde hun 26. november 2019 i Folketingssalen.

USA har gentagne gange opfordret lande som Danmark til at hente sine statsborgere hjem. Indtil videre har Danmark dog kun hentet to hjem: et forældreløst spædbarn og en 13-årig dreng, der var alvorligt syg.

Ekstra Bladet sætter i den kommende tid fokus på 'Mettes uønskede børn' og vil gerne i kontakt med folk, der har kendskab til sagen. Skriv til tf@eb.dk

Advokat Knud Foldschack besøgte i december den fireårige pige i al-Roj-lejren i Syrien. Foto: Natascha Rée Mikkelsen Samfund Kofods ministerium advaret tre gange: Nu har fireårig pige fået ptsd

International domstol kan tage årtier
Der findes tre alternativer til at hjemtage de danske fremmedkrigere, som lige nu sidder i syriske tilbageholdelseslejre. Ingen af dem er perfekte, og ingen af dem kan anvendes på børnene i lejrene, som bør hjemtages.

Sådan lyder udmeldingen fra belgiske Thomas Renard, der forsker ved Egmont Institute og har specialiseret sig i terror og radikalisering.

Han har arbejdet indgående med området i en årrække, og peger på, at den mindst sandsynlige af de tre alternativer er den internationale domstol.

Advokat Knud Foldschack besøgte i december al-Roj-lejren i Syrien. Han repræsenterer i alt fire danske kvinder og deres 11 børn. Foto: Natacha Rée Mikkelsen Dagsorden Fangede danske børn i opråb: Vi savner vores venner

Thomas Renard skriver, at oprettelsen af en international domstol vil tage år og måske årtier. Mange af børnene ville altså potentielt kunne nå at blive voksne, inden løsningen kan blive sat i værk.

Derudover er problemet ifølge Thomas Renard, at en sådan domstol vil være utrolig udgiftskrævende, og at det vil være svært at finde frem til afgørende beviser.

- Erfaringer med lignende problemstillinger har lært os, at med tiden ender man med, at et par profilerede navne vil blive retsforfulgt, mens en stor gruppe mennesker ikke bliver det på grund af manglende beviser, eller fordi de simpelthen er ‘for små fisk til at stege’, siger Thomas Renard.

Ifølge meldinger fra lejrene skulle seks personer allerede have mistet livet i Al-Hol lejren i 2021. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix Krimi Fem lig fundet i fangelejr med danske statsborgere

Forholder sig ikke til børnene
Ud over den internationale domstol nævner Thomas Renard to alternative løsninger til at hjemtage danskerne i lejrene - herunder en rettergang ved kurdiske myndigheder og en rettergang ved irakiske myndigheder.

Ifølge forskeren er ingen af disse løsninger holdbare i sig selv. Børnene i lejrene er ikke inkluderet i nogle af disse scenarier, og det er usandsynligt, at der vil falde dom over kvinderne ved denne type sager.

- Hjemtagelse er den eneste vej frem, når det gælder børnene. Enten kan man tage dem hjem eller forlade dem dernede. Der er ingen alternativ løsning for dem, siger Thomas Renard.

PET's trusselsvurdering lyder, at de danske børn i Syrien ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, men at de kan ende med at blive radikaliserets af at blive i lejrene for længe. Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix Dagsorden Afsløring: Regeringen skjulte PET's vurdering af danske børn i et år

Han understreger, at jo længere børnene bliver i lejrene, jo farligere vil det være for deres psyke og deres helbred. Thomas Renard mener samtidig, at det er generelt forkert at tale om fare for radikalisering i forhold til de yngre børn.

- At tildele børn i den alder evnen og muligheden for at indgå i en radikaliseringsproces og konstruere en totalitær ideologi i deres sind, hvor de kommer til den konklusion, at vold er vejen frem til at realisere den ideologi, er svært at forsvare på intelligent vis, når man ved, at børn i den alder knap kan skrive deres eget navn, siger han.