Kan vi få den aflyste rejse tilbage?

Lone Alstrup og Lisbeth Nedergaard fra Spies guidede fredag Ekstra Bladets læsere igennem junglen af rejsespørgsmål, der har rejst sig efter regeringens seneste udmelding om grænseåbninger og rejse-lempelser

Der dukker mange spørgsmål om omkring sommerens ferierejser, efter regeringen torsdag meldte ud, at mange lande igen bliver mulige rejsedestinationer. Foto: Ritzau Scanpix
Der dukker mange spørgsmål om omkring sommerens ferierejser, efter regeringen torsdag meldte ud, at mange lande igen bliver mulige rejsedestinationer. Foto: Ritzau Scanpix

Tør du købe en rejse til udlandet i år?

Kan din chef nægte dig at rejse til udlandet på ferie? Og risikerer du fyring, såfremt du tager af sted alligevel?

Gælder rejseforsikringen, hvis du bliver syg under rejsen? Og er det muligt at generhverve sig den rejse, som ellers blev aflyst med grænselukningerne?

Der er mange spørgsmål om sommerferien anno 2020, hvis man overvejer en tur til udlandet.

I kølvandet på coronakrisen har alle ferierejser været sat på standby, men efter torsdagens udmelding om øget åbning af landegrænser og lempelse af Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan turen til Kreta alligevel blive til noget.

Her er jeres oftest stillede spørgsmål, og de to rejsekyndiges svar:

Rejsespørgsmål

Har du en transfer i et land, der ikke er på listen over åbne rejsedestinationer, er det alligevel, så vidt jeg (rejsearrangøren, red.) ved, stadig muligt uden karantæne - så længe, du bliver i lufthavnen.

Rejseselskaberne blev tvunget til at annullere samtlige rejser frem til 31. august af myndighederne. Det har haft meget store konsekvenser, og vi har blandt andet annulleret hoteller og fly, hvor vi kunne. Derfor er det ikke muligt at genskabe en rejse med et fingerknips.

Her er en liste over de fem hyppigste destinationer for danskere og de restriktioner, der er:

Spanien (17 procent af danskernes rejser på fire overnatninger eller derover går hertil):

- Spanien har fortsat et afstandskrav på to meter, og der kan være begrænsninger i, hvornår man må gå ud.

- Man må ikke forsamle sig mere end 20 personer, og antallet af besøgende på eksempelvis museer og i teatre er begrænset.

- Det er obligatorisk at bære mundbind i det offentlige rum.

 

Italien (10 procent af danskernes rejser på fire overnatninger eller derover går hertil):

- Der skal holdes mindst en meters fysisk afstand. Man må ikke forsamle sig flere, end at afstandskravet kan efterleves.

- Det er obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport og indendørs arealer.

 

Grækenland (8 procent af danskernes rejser på fire overnatninger eller derover går hertil):

- Der er forsamlingsforbud på ti personer undtaget eksempelvis bryllupper, hvor der må være 30-50 personer.

- Der må maksimalt køre to i en taxa.

- Det er obligatorisk at bære mundbind i blandt andet offentlig transport, storcentre, apoteker og hospitaler.

- Biografer, teatre og koncertsale er fortsat lukkede.

 

Tyskland (6 procent af danskernes rejser på fire overnatninger eller derover går hertil):

- Der er ikke forsamlingsforbud, men større arrangementer er forbudt.

- Det er obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport og butikker.

 

Frankrig (5 procent af danskernes rejser på fire overnatninger eller derover går hertil):

- Forsamlinger på over ti personer er forbudt.

- Det er lovpligtigt at bruge mundbind i al offentlig transport, på stationer og i taxa. Butikker kan kræve, at kunder bærer mundbind.

 

Kilder: Danmarks Statistik, ambassader i de respektive lande.

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Sverige - dog er regionerne Skåne, Sörmland og Västerbotten undtaget. Så umiddelbart er svaret på dit spørgsmål 'ja'.

Det er de almindelige afbestillingsregler, der er gældende i september. Mange rejser er solgt med fri ændringsforsikring, men vi kan ikke sige det for alle rejser. Check din billet for at se, hvad der gælder for dig. Det kan være, at du kan ændre mod et gebyr.

Det er principielt op til det enkelte flyselskab, men du kan sidde ved siden af andre end dem, du rejser med.

Vi fik på Ekstra Bladet i går dette svar fra perssechef i DJØF, Torben Gross, på netop dit spørgsmål: Helt overordnet er vores svar, at din arbejdsgiver ikke kan forbyde dig at rejse til udlandet. Men du skal være opmærksom på, at det kan få betydning for dit ansættelsesforhold – fx løntræk eller bortvisning, hvis du ikke kan møde på arbejde efter ferien. Det kan fx være, hvis din hjemrejse forsinkes på grund af corona, eller din arbejdsgiver efterfølgende sender dig hjem i karantæne uden mulighed for at arbejde hjemmefra.
 
Så vores klare anbefaling er fortsat, at man følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Tyrkiet er ikke på listen, da det ikke er et EU- eller Schengen-land. Derfor er det fortsat på egen risiko at rejse til Tyrkiet, og der er krav om karantæne, når du kommer hjem

Rejseforsikringerne dækker i de lande, hvor myndighederne (Udenrigsministeriet) har åbnet for rejser, og i det omfang, du har betalt for dækning. Tager du andre steder hen, er det på egen risiko.

Du skal selv anskaffe dig mundbind. De fås på apoteker, i Matas og enkelte steder i lufthavnen.

Du skal  i øvrigt have mundbind på i alle danske lufthavne og i langt de fleste lande, indtil du er ude af ankomstlufthavnen. I enkelte lande skal du have mundbind på, når du er ude i det offentlige rum. Du skal altid følge de lokale regler, som varierer fra sted til sted

På flyrejsen er mundbind obligatorisk, men på hoteller og restauranter skal det ikke bæres, med mindre der er lokale regler, der siger noget andet. Dvs. det individuelle hotel kan have en regel, om at man skal bære det hele tiden.

60 kommentarer
Vis kommentarer