Kaos i Sydbank: Formand og næstformand trækker sig

En tredjedel af Sydbanks bestyrelse heriblandt formanden og næstformanden har trukket sig på grund af uenigheder

Torben Nielsen har trukket sig som formand i Sydbanks bestyrelsen. Foto: Joachim Ladefoged
Torben Nielsen har trukket sig som formand i Sydbanks bestyrelsen. Foto: Joachim Ladefoged

En tredjedel af bestyrelsen i Sydbank heriblandt formanden og næstformanden har trukket sig. Det oplyser banken i en meddelelse til fondsbørsen.

Det er altså fire ud af 12 bestyrelsesmedlemmer, det trækker sig på grund af uenigheder. To af dem, der udtræder, er formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo.

'Baggrunden herfor er, at det nuværende formandskab samt to øvrige medlemmer af bestyrelsen har meddelt banken, at de trækker sig på grund af uenighed om governance (skik for god selskabsledelse, red.) og den fremtidige strategi,' står der i meddelelsen.

Ved dags dato har de konstitueret sig en ny formand og næstformand til bestyrelsen. Det bliver managing director Lars Mikkelgaard-Jensen som formand, og næstformanden er nu CEO Jacob Chr. Nielsen.

En tredjedel udtrådt

Udtrådt af bestyrelsen:
Torben Nielsen
John Lesbo
Jørgen Høholt
Frank Møller Nielsen

Bankens bestyrelse består herefter af følgende personer:
Lars Mikkelgaard-Jensen, bestyrelsesformand
Jacob Chr. Nielsen, næstformand
Janne Moltke-Leth
Susanne Schou
Carsten Andersen
Kim Holmer
Jarl Oxlund
Jørn Krogh Sørensen

De otte tilbageværende bestyrelsesmedlemmer, der bliver siddende på posterne, har taget meddelelsen til efterretning, står der videre i meddelelsen.

I samme omgang med udmeldingen om ændringerne i bestyrelsen, skriver Sydbank, at bestyrelsen 'vil fortsætte og intensivere arbejdet med at gøre Sydbank til en stærkere bank'.

Sydbank meddeler også, at der brygges på nye tiltag, der skal en bedre balance mellem indtjening og omkostninger.

Tiltagene vil blive præsenteret 30. oktober, når selskabet kommer med regnskab for tredje kvartal.

Ekstra Bladet har spurgt Sydbanks pressechef, hvad uenighederne nærmere indebærer, og om det eventuelt handlede om de nye tiltag, der bliver offentliggjort 30. oktober, men det kunne ikke oplyses på nuværende tidspunkt.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere